Skip to main content

Fundament for digital og bæredygtig FM

FM-specifikationer af bæredygtige driftsplaner og driftsbudgetter

Delprojekt B

Formålet med delprojekt B var at give FM- og byggebranchen et værktøj, der kan sikre udarbejdelse af fyldestgørende driftsplaner- og budgetter til drift af af nye bygninger eller lejemål. Herunder at sikre, at flere FM´ere (og rådgivere) har et standardsvar på ønsker til til driftsplaner og budgetter, som kan kommunikeres til byggeprojekter, selv i projekter, hvor driftsorganisationen ikke er etableret ved byggeprocessens start.

Susanne Balslev Nielsen fra NIRAS var projektleder på delprojekt B, hvor hun fik assistance af en arbejdsgruppe, der bestod af Per Anker Jensen emeritus på DTU og Preben Gramstrup, FM3.

Projektet blev formelt afsluttet i forbindelse med en lancering, der blev afholdt den 11. oktober 2023 på Københavns Universitet.

Det samlede forløb

Arbejdet med delprojekt B blev indledt i foråret 2022, hvor arbejdsgruppen og kontrolgruppen blev etableret.

I november 2022 blev der afholdt en stor workshop. Efterfølgende arbejdede arbejdsgruppen videre, inden der ble afholdt endnu en workshop i april 2023.

Projektet blev formelt afsluttet i forbindelse med en lancering, der blev afholdt den 11. oktober 2023 på Københavns Universitet.

Fordele ved at anvende de to guides sammen

Slutproduktet i delprojekt B består af to guides. Fordelene ved at bruge dem sammen forventes at være:

- Bedre overblik over FM-organisationens aktiviteter og dermed økonomi
- Fælles sprog i FM-branchen ved. driftsplaner
- Mindre risiko for fejl og mangler
- Øget fokus på bæredygtighed og ESG
- Øget fokus på totaløkonomi (LCC og TCO)
- Bedre sammenhæng mellem driftsplan og driftsbudget
- Bedre sammenhæng mellem anlægsprojekter og efterfølgende drift
- Bedre mulighed for benchmarking med andre FM-organisationer
- Bedre mulighed for rapportering til virksomhedens ledelse

Slutproduktet

Slutproduktet i projektet var henholdsvis en guide til driftsplaner og dertilhørende skabeloner og en guide til driftsbudgetter- og regnskaber og dertilhørende skabeloner.

Se vejledninger og guides