Skip to main content

Udviklingsprojekter

Bæredygtighed i Facility Management

Bæredygtighed i Facility Management

Facilities Management (FM) har enorme muligheder for at gøre en positiv forskel inden for bæredygtighed. I 2020 stammede 40 % af Danmarks energiforbrug fra vores bygninger, og 20 % af vores samlede CO2-udledning kom fra opvarmning og drift af bygninger. På den sociale front er der også store forbedringsmuligheder, da bygninger og indeklima har stor indflydelse på medarbejdernes trivsel, sundhed og produktivitet på arbejdspladsen (Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, 2020).

Samtidig bliver der i stigende grad stillet krav til FM-branchen fra forskellige fronter herunder EU og virksomheder. Med EU’s nye rapporteringskrav i CSR-direktivet, der trådte i kraft den 1. januar 2024, skal en lang række virksomheder kortlægge sine miljømæssige aftryk, sociale påvirkninger og governancestruktur (EU-Rådet, 2022).

Baggrund for projektet

Mange, som arbejder med Facilities Management (FM), oplever krav fra virksomheder, der ønsker at agere inden for bæredygtighed herunder ESG, CSRD og målsætninger i virksomheder, men de mangler den nødvendige viden og kompetencer til at handle på den bæredygtige dagsorden. For at imødekomme denne udfordring vil Dansk Facilities Management (DFM) give FM’ere let tilgængeligt læringsmateriale, som formidler og introducerer den vigtigste viden for FM’ere inden for bæredygtighed og giver mulighed for selvlæring, undervisning og nye kompetencer.

Resultatet

Virksomhederne har brug for FM-medarbejdere, der har en grundlæggende forståelse af bæredygtighed og ESG, og som samtidig kan bidrage til mere bæredygtig drift. Mange FM-medarbejdere ønsker at imødekomme samfundets og virksomhedernes efterspørgsel og være en del af den bæredygtige udvikling, men de mangler de nødvendige faglige kompetencer til at gøre det.

DFM ønsker derfor at kunne tilbyde FM-medarbejdere læringsmateriale, hvor medarbejderne gratis kan tilgå viden og erhverve sig kompetencer inden for bæredygtig FM. Materialet udgives i et redigerbart format, hvor materialet kan downloades og videreudvikles. Læringsmaterialet vil ligeledes indeholde en guide, som udspecificerer, hvordan man kan undervise i materialet.

Støtte til projektet

Projektet er støttet af Grundejernes Investeringsfond.

Grundejernes Investeringsfond (GI) er en selvejende institution stiftet af Folketinget i 1967 som et led i at skabe balance på boligmarkedet. GIs opgave er at administrere penge til vedligeholdelse af private udlejningsejendomme, tilbyde lån og yde støtte til projekter, der fremmer udvikling af vores boliger og bygninger.

GI tror på, at det er et fælles ansvar at udvikle vores boliger og bygninger i en bæredygtig retning til gavn for både den enkelte og for hele samfundet. Det vil vi gerne yde vores bidrag til.

Vil du vide mere om vores projekter?

helle-lohmann-rasmussen-direktoer

Helle Lohmann Rasmussen

Direktør

Kontakt Helle på hlr@dfm-net.dk, hvis du har spørgsmål til det specifikke projekt.

Rikke-Soede-Projektleder-DFM

Rikke Soede

Projektleder

Kontakt Rikke på rso@dfm-net.dk, hvis du har spørgsmål til det specifikke projekt.

Jan-Johansson-Projektleder-DFM

Jan Johansson

Projektleder

Kontakt Jan på jjo@dfm-net.dk, hvis du har spørgsmål til det specifikke projekt.