Skip to main content

Case fra Nordea

Tiltag
Bæredygtige varme drikke (kaffe, the og kakao)

Verdensmål
1 Afskaf fattigdom
8 Anstændige jobs og økonomisk vækst
11 Bæredygtige byer og lokalsamfund
12 Ansvarligt forbrug og produktion
13 Klima indsats
15 Livet på land

ESG
Initiativet berører både E, S og G på følgende måder:
– Environmental: For de mere energieffektive maskiner, fokus på CO2e reduktion samt LCA på kaffeproduktionen
– Social: Fokus på, at bøndernes menneskerettigheder overholdes samt at løsningen bidrager til at afhjælpe fattigdom
– Governance: Kravene til certificeringer og dokumentation

I forhold til de enkelte ESR-standarder berører initiativet:

E1, kategori 3 > Actions and resources in relation to climate change policies
S2, kategori 1 >Policies related to value chain workers

Vi har udarbejdet en række målinger, som viser følgende:

  • Sparet mere end 207 ton CO2e på kaffen alene i perioden januar 2023-februar 2024
  • 10% af maskinerne har udelukkende havremælk. En besparelse på 2,2 ton CO2e siden 2023
  • Sparet 25% af strømforbruget på maskinerne ved at skifte til mere energieffektive og intelligente maskiner

Fordele for organisationen

  • God kvalitet af varme drikke
  • Bidrager til Nordeas ”Sustainability at the core” prioritet i koncernens 2025 business plan ved blandt andet at:
    • indgå aktivt i dialog med leverandører for at være med til at drive menneskerettigheds- og dekarboniseringsagendaen
    • bidrage til Nordeas ambition om internt at opnå 50% CO2 reduktion i 2030 og CO2 neutralitet i 2050
  • Dokumentation for, at vores kaffeforbrug er med til at afhjælpe fattigdom på kaffefarmen – og sikre biodiversitet
  • Dokumentation for overholdelse af kommende EU-lovgivning – og hævet standard for bæredygtighedsrapportering
  • En tydelig stolthed blandt medarbejdere i Nordea over at banken træffer ansvarlige valg for klima og mennesker

Case – Hvad gjorde vi
I 2023 sendte Nordea sin aftale på varme drikke – kaffe, the og kakao – samt dertilhørende maskiner i udbud. Hvor fokus i sidste udbudsrunde var på pris, kvalitet/smag samt udstyret og dets vedligehold, var der denne gang tilføjet en ekstra parameter i form af bæredygtighed.

Første skridt var at forstå, hvad der definerer bæredygtig kaffe, the og kakao for at sikre, at vores undersøgelse ikke blev for snæver, men bredte sig ud over både klimapåvirkning og menneskerettigheder. Vi kortlagde derfor sammen med eksterne specialister fordele og ulemper inden for ESG-området på de mulige leverandører.

Næste skridt var at have en tæt dialog med vores egen indkøbsafdeling for at få udformet konkrete spørgsmål til denne type leverandør (se billede nedenfor). Den bagvedliggende rettesnor til udvælgelsen af mulige kandidater var B Corp certificeringen, da vi anser denne, som den mest stringente tredjepartsverifikation (se Nordea case om bæredygtig indkøbspolitik for at lære mere, om elementerne i vores sourcing proces).

Da vi havde valgt den nye leverandør, gik vi yderligere i dialog med denne for at optimere løsningen. Fx endte vi med at vælge en løs-the (fremfor enkeltpakkede poser) for at spare emballagen.

Nordea Varme drikke spørgsmål til leverandører

Vigtige erfaringer

  • Det er vigtigt at gøre sig klart, hvad bæredygtighed er for jer som virksomhed, og hvilke parametre, der vægter højest, da forskellige leverandører kan noget forskelligt.
  • På trods af ”den gode case” kommunikativt, var vi meget opmærksomme på at undgå at falde i ”white saviour trap”. En af leverandørerne tilbød f.eks. at lave videoer, der kunne vises på kaffemaskinerne, hvor bønderne takkede Nordea for vores støtte. Dette var vi ikke interesseret i.
  • Det er vigtigt at stille spørgsmål til det, leverandørerne slår sig op på. Vi er alle på en rejse her sammen, og der kan være områder, som leverandøren ikke har tænkt over. Ved at stille spørgsmål kan man i sidste ende være med til at påvirke slutproduktet i en endnu mere bæredygtig retning.

Hvad overraskede

  • Det har stadigvæk ikke været muligt at finde en kakaoleverandør, der kan levere bæredygtig kakao, hvor både pris, kvalitet og menneskerettigheder harmonerer med vores ønsker.
  • Hvor komplekst og uigennemsigtigt det er, når hele leverandørkæden tages med i overvejelsen.

Kontaktperson
Senior Workplace Developer & ESG Lead i Workplace Management Danmark, Anne Hodal anne.hodal@nordea.com