Soundscaping

Morten Fisker, chefkonsulent og Bianca Hermansen, Head of Experience Design, SIGNAL
December 2022

Hvorfor mere musik måske er på vej ind på vores arbejdspladser

En række soundscape artists, der tidligere har levet godt af at designe stemningsskabende lydtæpper til hoteller, restauranter og tøjbutikker har i den grad fået øje på de professionelle arbejdspladser som nyt marked. Meget handler om at få liv og varme ind i den halvtomme hybride arbejdsplads. Og hvorfor ikke bruge musik, det ældste trick i bogen?

Skræddersyet ambient

Michael Vettraino, grundlægger af det London-baserede musikkonsulentfirma MAV music, fortæller i artiklen ”Does music help us work better?” af Zaria Gorvett fra marts 2020, at hans virksomhed har været med til at introducere baggrundsmusik til flere kontorer. Mens deres hovedfokus er på at levere skræddersyede afspilningslister til restauranter, kasinoer og hoteller, har de for nylig udvidet spillebanen til også at levere til kontorer, hvoraf mange introducerer musik for første gang. MAV er altid omhyggelige med at tage højde for deres publikums demografi – deres alder osv. – og tilpasse musikken til, hvordan de sandsynligvis har det på forskellige tidspunkter af dagen.

SonatSounds, en førende spansk designer af baggrundsmusik med femten års erfaring, skruer yderligere op for charmen med følgende innovationsløfte til den nye kundegruppe: ”Næsten 9 ud af 10 arbejdere i Spanien siger, at musik gør dem mere produktive i deres job. (Uden i øvrigt at tilbyde en reference. Red.) Medarbejdere, der arbejder med baggrundsmusik, udfører deres opgaver mere effektivt end dem, der arbejder i stilhed. Dette reducerer endda arbejdspauserne og skaber et behageligt arbejdsmiljø.”

Christian Grosen, chef designer hos den schweiziske møbelproducent Vitra, fortæller i artiklen ”Your hybrid workplace probably needs ambient music” fra juni 2021, at han har benyttet sig af samme strategi til at animere sin arbejdsplads: Få fat i en højttaler og spil noget musik! Den danskfødte designer ønsker at udfordre forestillingen om, at virksomhedskontorer skal være “bibliotekslignende” fokuszoner. Han mener snarere, at det er summen af ​​aktivitet, der i sidste ende vil trække folk ud af deres hjemmearbejde-bobler. På dage, hvor få medarbejdere dukker op, kan lidt velvalgt baggrundsmusik i hans optik udvirke mirakler i forhold til at få et sted til at virke levende. “Når du er på et kontor, der er virkelig stille, bliver selv den mindste lyd virkelig irriterende,” forklarer Grosen. ”Musik giver baggrundslyde, som bryder den øredøvende stilhed.”

Ikke nogen ny opfindelse

At designe musik som produktivitetsfremmer på arbejdspladser er i øvrigt heller ikke nogen ny opfindelse. Den 23. juni 1940 lancerede BBC sit ”Music While You Work” program. Verden var i krig og i ugerne forud for lanceringen var mere en 10.000 britiske soldater blevet taget til fange i Normandiet. Målsætningen med programmet, som blev udviklet og lanceret på initiativ af den britiske regering, var, at man ved at sende live, up-beat musik til industriens arbejdspladser to gange om dagen, kunne bidrage til at øge arbejdstempoet og sikre soldaterne den ammunition, som de så desperat havde brug for. Kampagnen var et hit. I et af de utallige breve fra ledelser på arbejdspladser over hele landet, beskriver en direktør, at betydningen slet ikke kan beskrives, mens en anden fortæller hvordan de i hans virksomhed havde estimeret at medarbejdernes produktivitet under og en hel time efter en musik session steg, med 12.5 til 15 procent.

Hvad siger forskerne om musikkens kraft?

De er ikke 100 procent enige, for at sige det mildt. Men lad os prøve at starte med hvordan hjernen opfatter musikken og give ordet til én, der uden at tage munden for fuld har en vis forudsætning for at udtale sig, Den danske musiker og hjerneforsker Peter Wuust.

”Når vi hører musik, sker det helt ubevidst, at der vækkes nogle følelser, hvilket sender nogle signalstoffer til vores hjerner. Eksempelvis hvis du hører noget musik, som du rigtig godt kan lide, så kommer der mere dopamin i vores hjerner. Dopamin gør, at vi føler os lidt høje, opstemte og glade, og motiverer os til at lære,” kan Peter Vuust blandt andet fortælle os i den portrætartikel, som Kristeligt Dagblad bragte i forbindelse med hjerneforskeren og musikerens 60 års fødselsdag 14. november sidste år. I samme artikel fortæller han også, at hvis man sætter et barn foran en højtaler med musik, så vil det helt automatisk begynde at bevæge sig i takt til musikken. Det gør dyr ikke. ”Vi ved nu, at det har at gøre med menneskets evne til at forudsige fremtiden. Det, vi har fundet ud af, er, at hjernen hele tiden er i gang med at forudsige, hvornår det næste taktslag falder. Det vil sige, at bevægelse til musik er påvirket af menneskers evne se ind i fremtiden. Musik indeholder rytmiske forskydninger, og når vi lytter, forsøger vi at holde fast i rytmen. Det holder hjernen til ilden og lærer os at forudsige ting korrekt.” Så er scenen ligesom sat. Musik gør noget. Der er en grund til, at vi har danset og slået på trommer, siden de første mennesker fandt sammen på de forhistoriske stepper.

Positive effekter ifm. udførsel af rutinearbejde

Men hvad mener videnskaben om at bruge musikkens kraft på arbejdspladsen? En undersøgelse af hjerneforskerne Mona Lisa Chanda og Daniel J. Levitin publiceret i Cognitive Science Trends i 2013 viser, at musik er bedre til at eliminere stress og angst end angstdæmpende medicin. Overført til en arbejdsplads kontekst lyder det jo ganske forjættende.

En anden undersøgelse, udgivet af JAMA, et førende internationalt medicinsk tidsskrift, viste, at kirurger som skulle udføre en række rutineopgaver i laboratoriet (uden for selve operationen) viste forbedret ydeevne, når de arbejdede, mens de lyttede til musik. Forskere konkluderede, at de gjorde et bedre arbejde, fordi lytning til musik lettede noget af den kedsomhed, der følger med at udføre de rutineprægede opgaver. Overført til en arbejdsplads kontekst uden for den medicinske kirurgi, hvor rutinearbejde måske fylder endnu mere, lyder dette jo også ganske lovende. Og de fleste motionsløbere, amatør cykelryttere, fitnessudøvere og lignende godtfolk, der med jævne mellemrum udsætter sig selv for rimelig ensformig og rimelig hård basistræning, kan vel også nikke genkendende til, at den rigtige musik kan bidrage til at fastholde deres motivation og måske endda skabe flow.

Naturens lyde kan noget

Et tysk forskerhold ved Fraunhofer Instituttet med ekspertise i psyko-akustik påviste i 2014, at naturoplevelser kan få hjernen til at frasortere andre irriterende input. Forskerne har eksempelvis gennemført eksperimenter for at identificere de bedste strategier for ”lydmaskering” i et åbent kontorlandskab. Her fandt de ud af, at selvom de introducerede naturlyde i forbindelse med deres forsøg faktisk øgede de samlede decibel i testlokalet, så opfattede forsøgspersonerne rummet som mere stille, da vi har en tendens til at fokusere på naturens lyd som skærmende for de andre lyde. Siden har naturens lyde indgået som en del af de ambitiøse soundscapers repertoire.

Dårligt, når vi skal koncentrere os og være kreative

Men hvor musikken tilsyneladende kan være motiverende og måske også produktivitets-fremmende, når vi arbejder med mere rutineprægede opgaver, tyder ny forskning på at musik til arbejdet, uanset genre er en dårlig ide, hvis du har en arbejdsopgave, der kræver fokus og kreativitet.

I sin spændende artikel ”Her er musikken, du skal undgå, når du arbejder”, publiceret i Djøf Bladet i februar i år, beskriver Matilde Leander, hvordan ”forskere fra Högskolen i Gävle og universiteterne i Lancashire og Lancaster har undersøgt, hvordan mennesker bliver påvirket af baggrundsmusik, mens de løser opgaver, som kræver kreativitet. Forskergruppen konkluderer, at musik forringer evnen til at løse problemer – også selv om det er sange, som du elsker, eller du er vant til at lytte til musik, mens du arbejder.” John Everett Marsh, der er en af forskerne bag undersøgelsen, forklarer det sådan her: ”Der har været mange undersøgelser, der viser, at baggrundsstøj reducerer eller forstyrrer vores evne til at bruge vores indre tale. Et godt eksempel er, når nogen forsøger at huske et telefonnummer uden at kunne skrive det ned. Så forstyrrer baggrundsstøj vores indre tale og forringer vores evne til at huske på kort sigt,” fortæller han. John Everett Marsh og hans kolleger har undersøgt effekten af at lytte til forskellige musikgenrer med og uden sangtekst. Resultaterne peger i én og samme retning: Alle typer musik gør det sværere at løse opgaver, der kræver, at du bruger den indre stemme.

Jeg skal lige afslutningsvist indskyde, at denne forfatter slukkede for Womb af Ida Gard ti minutter inde i skriveriet af denne artikel. Jeg kom til at fokusere på hendes ret så spændende tekstunivers og glemte min egen tråd. Vores playliste, der kører i loop som ambient baggrundsmusik, kan jeg ikke rigtig gøre noget ved, men heldigvis er min hørelse ikke helt, hvad den har været.

Om SIGNAL ISS

SIGNAL har gennem de seneste 20 år arbejdet hjulpet kunder i Danmark, Skandinavien og resten af verden med at udvikle fysiske kontorlandskaber, der bedst muligt matcher den måde vi arbejder og samarbejder på.  I en række tematiske artikler som ovenstående om soundscaping undersøger seniorrådgiver Morten Fisker i samarbejde med Head of Experience Design Bianca Hermansen, SIGNAL ISS og i dialog med gode kolleger på SIGNAL en række nye fokusområder for det gode kontordesign. I kommende artikler vil vi blandt andet have fokus på, hvorfor lyssætning og lysdesign bliver en stadig vigtigere disciplin inden for den ambitiøse kontorindretning, hvorfor community hosting er en ny FM-disciplin i fremmarch, og hvordan kantiner med fordel kan transformeres til arbejdspladsens hjerterum.

SIGNAL er medlemmer hos DFM. Du kan læse mere om SIGNAL ISS her.