Få indsigt i tre konkrete arbejdspladsmodeller
For første gang i foreningens historie afholder vi i samarbejde med Institut for Fremtidsforskning en tour, hvor du har mulighed for at blive endnu klogere på workplace, kontor-miljøer samt hvordan din organisation, kan fremtidssikre arbejdspladsen.
Kontoret har hidtil været omdrejningspunktet for arbejdslivet for videns-arbejdere i det postindustrielle, moderne samfund. Med digitalisering, ændret medarbejderadfærd og nye ledelsesprincipper gennemgår arbejdspladsen og arbejdslivet en accelereret strukturel og systemisk forandring. Strukturel, da arbejdspladsens design ændres markant, og systemisk, fordi arbejdspladsaktører fælles oplevelse og interaktioner forandres. På den ene side giver udviklingen mulighed for at øge konkurrencekraften gennem gentænkning af arbejdspladsmodellen og organiseringen af arbejdsstyrken. Men på den anden side oplever aktører, at udviklingen truer den eksisterende model
Hvordan kan ledelsen skabe den bedste hybride arbejdspladsmodel for netop deres organisation? For arbejdspladsen ophører nemlig med at være en homogen model i den hidtidige forstand, da værdiskabelsen i de enkelte organisationer er unikt defineret af ledelsen. Arbejdspladsen skal tilpasses værdiskabelsen og ikke omvendt. Den hybride arbejdsplads bliver derfor fremadrettet unikt designet i forhold til tid, sted og rum i langt højere grad end tidligere. For eksempel vil en arbejdsplads med mange unge medarbejdere med digitale kompetencer vil være væsentligt anderledes fra en arbejdsplads med flere ældre medarbejdere med ringere digitale kompetencer.
Vores Tour de Workplace kombinerer indsigt i tre konkrete arbejdspladsmodeller, rundvisninger i tre vidt forskellige kontor-miljøer og masser af netværksmulighed.
Vi kommer omkring fremtid, ledelse, udfordringer, muligheder og helt konkrete løsninger. De tre organisationer på turen er meget forskellige og derfor har forskellige tilgange til arbejdspladsmodellen. Det vil den administrerende direktør for hver af de tre organisationer fortælle om, når vi besøger dem i løbet af en dag.
Til vores Tour de Workplace vil vi besøge Codan, Symbion og Bygningsstyrelsen og med turen er fremtidsforsker, Claus Sneppen fra Institut for Fremtidsforskning, til at stille kritiske spørgsmål og gøre dig klogere på hvilke trends og tendenser der ses indenfor fremtidssikring af arbejdspladsen, lige nu og så får du indsigt i tre konkrete arbejdspladsmodeller.
Læs mere og tilmeld dig til vores første Tour de Workplace her.
Deltagerbetaling er 3.950 kr. ex. moms, som opkræves særskilt, forud for turen.