Case fra DR – Danmarks Radio
Tiltag
Termografering af tage i DR Byen
Verdensmål
12 Ansvarligt forbrug og produktion
13 Klima indsats
Fordele for organisationen
Kendskab til eventuelt varmetab og utætheder fra tagene, samt et generelt bedre grundlag for optimering af drift og vedligeholdelse og bevaring af ejendomsværdien.
Case – Hvad gjorde vi
Der blev udført en visuel, termografisk overflade inspektion fra drone af tagene på DR Byen. Vi startede med at søge en flyvetilladelse i Trafikstyrelsen til flytning med drone over DR byen, da der skal ligge en tilladelse når der flyves i nærheden af lufthavnen i Kastrup. Tilladelsen og anvisninger fra lufttrafiktjenesteenheden er essentielle for dronearbejde på Amager. Efterfølgende skulle der findes to kolde nætter til flyvningerne – det blev december ved nattemperaturer på 2 grader, da termografering giver det bedste resultat når temperaturforskellen er størst mulig på indvendig og udvendig. Vejrforhold af vigtige ved dronearbejde. Vejrforholdene ved de to flytninger var skiftevis – klart/overskyet/fugtigt. Ikke de optimale vejrforhold, da skyfrit er at foretrække, da dette giver de bedste billeder og slutresultat. Selve flytningen og termograferingen blev udført i tidsrummet var fra kl. 00.00 – 05.00., da natfotografering giver det bedste visuelle resultat og samtidig tager hensyn til flytrafik, almindelige trafik og personer på jorden. Over de to nætter blev der taget henholdsvis 1300 og 1789 billeder, hvor de bedste ca. 1300 billeder og video blev brugt som resultat og afrapportering til DR Ejendomme & Service.
Vigtige erfaringer
Termografering og Dronetermografering kan være en øjenåbner. DR har fået øjnene op for noget, som man ikke kan se med det blotte øje, og man har fået et indtryk af, hvordan det ser ud på svært tilgængelige steder på bygningen. På den måde er det et nyttigt værktøj at bruge til at minimere energitabet i DR Byen. På nye bygninger kan det være oplagt at udføre en termografering som en del af Kvalitetssikringen for bygherre, så eventuelle fejl og mangler kan registerets hurtigt og udbedringer kan dækkes af diverse garantier fra entreprenører. I forbindelse med den løbende planlægning af drift og vedligeholdelse af ejendomme, som i dette tilfælde, kan der være stor værdi i at efterse sine ejendomme via termografering i fast rutine med 2-3 års mellemrum. Desuden har termograferingen af DR Byen, åbnet en idé om at udføre samme undersøgelser på alle DRs ejendomme, hvor flere er betydeligere ældre end DR Byen og hvor man må formode at klimaskærmen er i dårlige stand end DR Byens. Resultaterne fra DR Byen viser, at det er godt til den videre planlægning af bygningsvedligehold.
Hvad overraskede
En overraskelse var de forholdsvise mange ”lavt hængende frugter”. Ved gennemgang af billeder- og video materiale fra termograferingen viste det sig, at men kan blive en del klogere på sine ejendomme ved at se dem i fugleperspektiv. Bl.a. kuldebroer på tage, ovenlysvinduer der står åbne, ventilation der ikke fungerede som man troede, er nogle af de ting man bliver klogere på. Ting der ved mindre tiltag vil kunne reducere energiforbrug.
Kontaktperson
Pernille Toft, Ejendomme og service (TOFT@dr.dk), DR Ejendomme & Service.