Skip to main content

Kompetence-Torsdag artikel om Workplace Management

Workplace Management har fået en mere central rolle i mange virksomheder og er et væsentligt element i FM-organisationers arbejdsområde. Hvad er årsagen til dette, og hvad indebærer covid-19 pandemien for udviklingen af Workplace Management. Emnet har fået stigende forskningsmæssig opmærksomhed og i den nye udgave af FM-håndbogen indgår et særskilt kapitel om netop Workplace Management.

Til dagens møde vil der blive taget udgangspunkt i Per Anker Jensens artikel omkring Workplace Management. Til hver Kompetence-Torsdag vil du som deltager få tilsendt en artikel omkring dagens emne, som mødet vil tage udgangspunkt i.

Vi har allerede offentliggjort artiklen, som du har mulighed for at læse her.

“Workplace Management har fået en mere central rolle i mange virksomheder og er et væsentligt element i de fleste FM-organisationers arbejdsområde. Workplace Management har især betydning for store, kontorbaserede virksomheder med videnarbejdere. Workplace Management vedrører således primært udvikling og indretning af kontorarbejdspladser, og hvorledes sådanne arbejdspladser kan forbedre virksomheders performance og medarbejdertilfredshed. Det er således et arbejdsområde i FM, hvor der er behov for et tæt samarbejde med virksomhedens HR- og IT-funktioner. Der er tillige en tæt sammenhæng mellem Workplace Management og Space Management. Covid-19 pandemien har forstærket betydningen af Workplace Management.”, Per Anker Jensen.

Artiklen behandler bl.a. baggrunden for Workplace Management, den nyere udvikling, forskning i Workplace Management og Covid-19 pandemiens betydning for Workplace Management.

Se hvilke emner Kompetence-Torsdag berører her.