Skip to main content

Case fra DR | EJENDOMME & SERVICE

Tiltag
Stop strømspild

Verdensmål

  • 12 Ansvarligt forbrug og produktion

ESG
Initiativet hører primært til Miljø og klima (E).

I forhold til de enkelte ESR-standarder berører initiativet:

  • ESRS E1: Klimaændringer
    Klimaændringer i forhold til organisationens klimaaftryk, da hovedmålet med projektet er at mindske organisationens energiforbrug.
    Indledende målinger har vist en potentiel reduktion på 300MWh/år, ved at slukke i produktionsrummene.

Fordele for organisationen
Initiativet understøtter direkte DR’s klima- og energimål og ønsket om at være en organisation/arbejdsplads, som tager bæredygtighedsdagsordenen seriøst.

Case – Hvad gjorde vi
Når DR producerer radio og TV, sker det oftest fra et af DR’s 290 produktionsrum, som indeholder forskelligt udstyr f.eks. mixerpulte, højtalere, computere og skærme. I forbindelse med at der arbejdes på at kortlægge DR’s energiforbrug, blev det ved flere natrunderinger konstateret, at udstyret i disse rum altid stod tændt.

Årsagen var, at de fleste brugere ikke var bekendte med muligheden for at slukke udstyret, og i visse tilfælde troede, at udstyret ikke måtte slukkes. Det startede en informations- og nudgingkampagne, med navnet ”Stop Strømspild”, med det ene formål at få brugerne til at slukke deres energitunge udstyr, når det ikke længere bruges.

Materialet består af en blanding af informationsskilte, oplæg på intranettet, pauseskærme på PC’er og kreative videoer med det fælles budskab ”husk at slukke”.

Projektet har siden hen udviklet sig, da det blev tydeligt, at der var brug for en løbende indsats.

Nedenfor er et eksempel på en af de plakatter, der blev sat op:

Vigtige erfaringer
Den vigtigste erfaring er, at ting tager tid. Dette initiativ bygger på et ønske om en ændring af adfærd/ kultur på arbejdspladsen og sætter krav til medarbejderne. Indsatsen havde en høj effekt lige, da vi udkom med materialet, men efterfølgende så vi desværre en tilbagevending til den tidligere norm i visse områder.

Husk derfor altid løbende opfølgning og justering hvis nødvendigt.

Hvad overraskede
Det var overraskende, hvor tydelig og stor effekten af initiativet havde i de perioder, hvor det lykkedes at få slukket udstyret. Initiativet er derfor også blevet udbredt til det mere generelle budskab om at slukke efter sig selv, uanset om det er i produktionsrum, et TV eller arbejdscomputeren.

Kontaktperson
Mathias Håkan-Mose, projektleder, Ejendomme og service, DR
Mahk@dr.dk, tlf.: 2984 0400