Produktivitet

Værdidefinitionen af "Produktivitet"

Produktivitet er et mål for output set i forhold til input ved en produktionsproces og kan opgøres med anvendelse af formlen: Produktivitet = Output/Input.

Inden for økonomi måles produktivitet som værdien af det producerede, f.eks. opgjort som salgsværdi, divideret med værdien af de anvendte ressourcer, der anvendes i produktionen. Økonomer opdeler produktivitet efter de forskellige produktionsfaktorer: Arbejdskraft, kapital (teknologi, bygninger og virksomhedens infrastruktur) og materialer (råvarer og forbrugsstoffer). Dette betegnes faktorproduktivitet. Input i arbejdsproduktivitet opgøres som udgifter til arbejdsløn.

I produktions- og driftsledelse opgøres produktivitet ofte i fysiske enheder, f.eks. antal producerede enheder divideret med antal medarbejdere involveret i produktionen, f.eks. opgjort ved antal fuldtidsækvivalente medarbejdere eller antal arbejdstimer. Nogle serviceydelser kan også opgøres i fysiske enheder, f.eks. ved rengøring med output opgjort som rengjort areal i m2 og input opgjort som antal arbejdstimer, og ved catering med output opgjort som antal producerede måltider og input opgjort som antal kantinemedarbejdere. Ved mere uhåndgribelige serviceydelser kan det imidlertid være vanskeligt at opgøre output i fysiske enheder.

Det samme gælder ved videns arbejde. Her er det derfor almindeligt at opgøre produktiviteten som den oplevede produktivitet, dvs. den enkelte medarbejders opfattelse af output set i forhold til opfattelsen af input. Det er naturligvis subjektivt og dermed ret usikkert, men ved opgørelser på ensartet måde for større grupper af medarbejdere og på forskellige tider kan der indsamles nyttig viden om variation og udvikling i produktivitet for videns arbejdere. Det er imidlertid væsentligt at sondre mellem den individuelt oplevede produktivitet og produktivitet på forskellige organisatoriske niveauer, f.eks. team, afdeling, division og hele virksomheden. Ved indførelse af initiativer til at øge videndeling er det ofte konstateret, at der sker et fald i den oplevede individuelle produktivitet, men en stigning i den organisatoriske produktivitet. Det kan derfor være relevant at indsamle oplysninger om den oplevede produktivitet både for de menige medarbejdere og for ledere på de forskellige niveauer.

FM’s betydning for produktivitet: FM kan påvirke en virksomheds produktivitet både positivt og negativt. Det kan i forhold til arbejdsproduktivitet illustreres ud fra teori om motivation. FM er grundlæggende noget, der bare skal være i orden for at medarbejderne ikke bliver utilfredse. Som sådan er FM en hygiejnefaktor, som det betegnes i Herzberg’s motivationsteori. Hygiejnefaktorer er faktorer, der har en negativ effekt på motivation, hvis de ikke er til stede i tilfredsstillende grad, men de kan ikke bidrage til at øge motivation. Dertil kræves motivationsfaktorer.

Såfremt FM udgør en tilfredsstillende hygiejnefaktor, så skaber FM værdi for virksomheden ved at have en nødvendig men neutral betydning for produktivitet. Der er dog også mulighed for at FM kan være en motivationsfaktor, der bidrager til øget produktivitet. Det kan f.eks. ske ved at skabe attraktive fysiske rammer og serviceydelser, der medvirker til at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere. Dermed kan FM skabe merværdi i form af øget produktivitet.

FM har store muligheder for at være en vidtrækkende motivationsfaktor for egne medarbejdere og evt. medarbejdere hos leverandører ved at skabe meningsfyldt arbejde. Til gengæld er det vanskeligere for FM at være en motivationsfaktor for kernevirksomhedens medarbejdere. Forskning viser at det adfærdsmæssige miljø har større betydning end det fysiske miljø for arbejdsproduktivitet. I Maslow’s behovspyramide udgør påskønnelse og selvrealisering de øverste 2 af i alt 5 niveauer, og dem har FM begrænset indflydelse på. Ansvaret for dette ligger primært hos topledelsen, HR og ledere i kernevirksomhedens organisation. Ved samarbejde med andre supportfunktioner som HR og IT kan FM dog også have en vis indflydelse.


Effekten af produktivitet:
Øget produktivitet opnås, når ændringen i output fra år til år er højere end ændringen i input. Hvis output øges med uændret input, så vil det alt andet lige medføre øget omsætning med direkte effekt på virksomhedens toplinje. Hvis output er uændret og input reduceres, så vil det alt andet lige medføre lavere omkostninger. Uanset hvad, så indebærer øget produktivitet alt andet lige lavere enhedsomkostninger og forbedrer virksomhedens profitabilitet samt konkurrenceevne og har dermed direkte effekt på virksomhedens bundlinje. Alt andet er imidlertid sjældent lige. Hvis konkurrenterne øger produktiviteten i samme grad, så vil den pågældende virksomheds konkurrenceevne være uændret. Produktivitetsstigning er dog stadig afgørende for at opretholde konkurrenceevnen.


Værdibeskrivelse:
I afsnit 3 præsenteres værdibeskrivelse opdelt i 5 scopes og med figurer med værditræer. Værditræerne identificerer en række potentielle løftestænger for værdiskabelse for specifikke underområder for hvert scope. For hver løftestang angives med grønne typer de potentielle benefits (fordele) og med rød skrift de potentielle negative konsekvenser, der kan være i forhold til pågældende løftestang. Der angives desuden information om interessenter og kommunikation samt tabeller med KPI-er for hvert scope.

Værdi-synergier- og tradeoffs ved "Produktivitet"

Der er uden tvivl en sammenhæng mellem produktivitet og medarbejdertilfredshed. Det er en udbredt opfattelse, at tilfredse medarbejder er produktive medarbejdere. Det er nok også korrekt inden for visse grænser. Hvis man er tilfreds, fordi man har det for godt, så kan det nok godt gå ud over produktiviteten. Der er formentlig også en sammenhæng med kulturelle forhold. Den berømte tyske økonom og sociolog Max Weber skrev eksempelvis om en særlig protestantisk arbejdsetik.

En væsentlig faktor for at opnå produktivitetsstigning er udvikling og implementering af innovationer af processer, f.eks. i form af nye teknologier og metoder. Innovation er således en værdiparameter, der har tæt sammenhæng med produktivitet. Tiltrækning og fastholdelse af dygtige medarbejdere, reduktion af sygefravær og øget driftssikkerhed (risikoledelse) er ligeledes parametre, der kan bidrage til øget produktivitet.

Tilbage til Værdiguide til FM

Forfatterne

Professor emeritus, DTU og æresmedlem i DFM

Per Anker Jensen

Per Anker Jensen er uddannet som civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU), og han har en PhD fra DTU og en MBA fra CBS. Per har 20 års praktisk erfaring fra Rambøll og DR. I 2005 blev han ansat på DTU som lektor og fra 2009 som professor med speciale i Facilities Management.

Per Anker Jensen er uddannet som civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU), og han har en PhD fra DTU og en MBA fra CBS. Per har 20 års praktisk erfaring fra Rambøll og DR. I 2005 blev han ansat på DTU som lektor og fra 2009 som professor med speciale i Facilities Management. I perioden 2008 til 2019 var han leder af Center for Facilities Management – Realdania Forskning (cfm.dtu.dk). I 2020 blev han professor emeritus ved DTU Management Engineering.

Per er forfatter af et stort antal bøger, videnskabelige papers og faglige artikler, bl.a. i FM Update. Han er forfatter af ”Håndbog i Facilities Management”, der blev udgivet af DFM i første udgave i 2001, og som i 2021 er udgivet i 4. udvidede udgave. Per blev i 2020 æresmedlem af DFM.