Fleksibilitet (af lat. flexibilitas): bøjelighed; smidighed; tilpasningsmulighed (Gyldendal, Den Store Danske).

Fleksibilitet giver virksomheder mulighed for at tilpasse sig nye eller ændrede krav eller behov. Det er først og fremmest udefrakommende behov eller krav f.eks. øget eller ændret efterspørgsel og salg, men også ændringer i myndighedskrav kan resultere i behov for ændringer. Behovet for ændringer kan også komme indefra,  når ændrede arbejdsformer skaber behov for ændringer, eller når medarbejdere efterspørger øget fleksibilitet i f.eks. services, som virksomheden ønsker at imødekomme for at sikre høj produktivitet og tilfredse medarbejdere.

Mens de færreste virksomheder har værdi af det modsatte af fleksibilitet – rigiditet eller fastlåsthed – er det relevant at tale om hvilken grad af fleksibilitet, der passer til virksomhedens behov. Da fleksibilitet ofte medfører omkostninger, skal FM organisationen sørge for, at graden af det er i overensstemmelse med virksomhedens behov for, for at sikre værdiskabelse. En start-up virksomhed vil ofte have behov for hurtigt at kunne opsige eller udvide et lejemål, ligesom konjunkturfølsomme virksomheder med store udsving i medarbejderantallet, vil drage fordel af en høj grad af fleksibilitet i antal arbejdspladser. Andre virksomhedstyper kan have brug for en mindre grad af fleksibilitet.

Det er netop op- og nedskalering af arealer, vi ofte tænker på, når vi taler om fleksibilitet og FM. Men der er også en række andre typer af fleksibilitet, som er værdiskabende for en virksomhed, og som FM spiller en væsentlig rolle for at opnå. Det er derfor relevant at tale om typer af fleksibilitet. Herunder har vi oplistet 4 væsentlige typer i FM:

Økonomisk fleksibilitet
F.eks. at kunne optage lån eller stille sikkerhed i ejede faciliteter, mens lejede faciliteter kan give mulighed for at op- og nedskalere lejemål – og dermed udgift – hurtigt og med mindre ressourceforbrug end ved ejede faciliteter.

Arealmæssig fleksibilitet
At kunne op- og nedskalere antal af f.eks. kontorarbejdspladser eller produktionsareal. At kunne flytte virksomheden geografisk.

Funktionsmæssig fleksibilitet
F.eks. at ændre produktionsarealer til kontor eller omvendt. At kunne bruge samme arealer til flere funktioner over døgn eller år, f.eks. at en kommune kan anvende skolearelaer til aftenskoleundervisning, eller at kantinearealer kan have anden anvendelse udenfor frokosttid.

Servicemæssig fleksibilitet
At kunne justere service niveauet i zoner, eller efter skiftende behov eller ’on demand’. Ellers at have adgang til services, som f.eks. forplejning, døgnet rundet.

FM skaber værdi for en virksomhed ved at sikre, at graden af fleksibilitet for hver type af fleksibilitet passer til virksomhedens behov. Givet at fleksibiliteten medfører øgede omkostninger, vil en for høj grad af fleksibilitet ikke være ønskelig. Omvendt vil en for lav grad af fleksibilitet nedsætte det tempo en virksomhed kan tilpasse sig, hvilket også kan medføre enten øgede omkostninger eller tab. Det er muligt at have høj grad af fleksibilitet på nogle typer fleksibilitet, samtidig med lav grad af fleksibilitet på andre.  Vigtigst er det, i forhold til værdiskabelsen af fleksibilitet, at fleksibiliteten passer til virksomhedens behov.