Branding ved Teknisk drift

Branding ved Teknisk drift

Teknisk drift kan tilføre virksomheden branding-værdi, internt såvel som eksternt. Vedligeholdelsesniveauet er en væsentlig faktor, hvor manglende (synlig) vedligehold af mange vil opfattes som et tegn på, at virksomheden ”ikke har det godt” og ikke udviser omhu for dens aktiver. Slidt og misligholdt interiør kan også opfattes som tegn på at medarbejderne ikke er højt prioriteret, eller at virksomheden mangler overskud og overblik. Et ringe indeklima kan også være en udfordring rent brandingmæssigt, særligt internt rettet branding. Modsat kan en meget velholdt bygning i nogle tilfælde give et for ’ødselt’ indtryk, og i få tilfælde kan et misligeholdt og ’laset’ udtryk ligefrem understøtte et brand, hvis virksomheden ønsker at fremstå ’rå’, midlertidigt eller studentikos. Med andre ord: Brandingværdien af Teknisk drift, f.eks. vedligeholdelsesstandarden, er høj, hvis den er i overenstemmelse med virksomhedens brand og lav hvis den ikke er.

Teknisk drift spiller også en stor rolle i forhold til bæredygtighed, og da bæredygtighed er en vigtig del i mange virksomheders brand, bliver den tekniske drift værdifuld (også) i denne sammenhæng. I forhold til projekter for øget bæredygtighed, vil det ofte ikke være muligt at gennemføre alle tænkelige bæredygtighedsprojekter på én gang og projekterne må prioriteres. Mange prioriterer bæredygtighedsprojekter, f.eks. energioptimeringsprojekter, i forhold til rentabilitet og tilbagebetalingstid. Desværre inkluderes branding-værdien kun sjældent, muligvis aldrig, i rentabilitetsberegninger og det er en skam. Der kan nemlig være stor værdi i, at indtænke branding i prioritering af bæredygtighedsprojekter i den tekniske drift. Det er ikke sikkert, at det umiddelbart er det tiltag, der har den korteste tilbagebetalingstid, der også har den største brandingværdi, og omvendt. Det er en udfordring for virksomhederne at prissætte, hvad det koster ikke at gennemføre projekter, der fører til mere bæredygtighed, men på branding-siden kan prisen være høj.

Uanset hvad der ligger til grund for prioriteringen af optimeringsprojekter, bør man holde sig for øje at få mest muligt branding-effekt ud af tiltagene, internt og eksternt. Nogle tiltag vil være tydeligt visuelle, mens andre vil være mere skjulte. Særligt ved de mere skjulte er det vigtigt, at FM kommunikerer, hvilke forbedringer, der er opnået og hvordan det bidrager til virksomhedens brand – og dermed giver værdi til virksomheden. Et øget fokus på ”green washing” gør dog, at virksomheder skal være omhyggelige med ikke at overdrive tiltag, der enten ikke har den store effekt, eller som de ville gøre alligevel af andre årsager. Beskyldninger om green washing er naturligvis det modsatte af værdiskabende i forbindelse med branding.

Værditræ for Branding ved “Teknisk drift”

Interessenter og kommunikation ved “Teknisk drift”

Eksterne interessenter: Rådgivere, entreprenører, serviceleverandører.

Interne interessenter: Topledelse, ledere af forretningsenheder og afdelinger, samarbejdsudvalg og medarbejdere

Kommunikation vedr. teknisk drift og branding rettes mod virksomhedens interne og eksterne interessenter.

KPI’er for Branding ved Teknisk drift

Tilbage til Værdiguide til FM

Links og referencer

Trine Thorn: Fremtiden Facility Manager, i: FM som digital forandringsagent. DFM, 2021

Per Anker Jensen: Håndbog i Facility Management. 4. udgave, DFM, 2021

Per Anker Jensen og Theo van der Voordt: Facilities management and corporate real estate management as value drivers – How to manage and measure adding value. Routledge, 2017

Forfatterne

Helle-Lohmann-Rasmussen-Sekretariatet-i-Dansk-Facilities-Management
Viden- og udviklingschef, DFM

Helle Lohmann Rasmussen

Helle Lohmann Rasmussen, Ph.d., viden- og udviklingschef i DFM. Helle er uddannet arkitekt fra Aarhus Arkitektskole i 2003, og har primært arbejdet med projektledelse af ombygning- og renoveringsprojekter og udviklingsprojekter i FM-organisationer, blandt andet DTU Campus Service.

Helle Lohmann Rasmussen, Ph.d., viden- og udviklingschef i DFM. Helle er uddannet arkitekt fra Aarhus Arkitektskole i 2003, og har primært arbejdet med projektledelse af ombygning- og renoveringsprojekter og udviklingsprojekter i FM-organisationer, blandt andet DTU Campus Service. Hun har en Master i Ledelse af Byggeri fra DTU Management fra 2015, og har for nyligt afsluttet et tre-årigt Ph.d. studie ligeledes på DTU Management, ved Center for Facilities Management. Hendes forskning fokuserer på videndeling mellem FM og byggeri og har i den forbindelse skrevet en række både videnskabelige og mere populære artikler. I DFM arbejder Helle blandt andet med udviklingsprojekter, udvalg og netværk.
Head of Group Workplace Management, Nordea

Trine Thorn

Trine er director of global workplace management i Nordea, hvor hun har der strategiske ansvar for real-estate, facility management, workplace experience samt Nordeas interne bæredygtighedsagenda.

Trine er director of global workplace management i Nordea, hvor hun har der strategiske ansvar for real-estate, facility management, workplace experience samt Nordeas interne bæredygtighedsagenda. Trine har erfaring med organisationsudvikling, partnerskaber, strategi og udvikling af real-estate porteføljer. Hun bruger sin baggrund fra marketing, HR og FM til at skabe sammenhæng mellem virksomhedens kultur, forretning og det fysiske rum. Hun er medforfatter på DFM’s ”Facility Management som digital forandringsagent”.