Vi gentager succesen! Det er tid til endnu en Tour de Workplace, hvor vi besøger organisationer, som arbejder med at sikre fremtidens arbejdsplads. Kom med, når Danfoss, Lyngby Kommune og Hjerteforeningen åbner dørene og fortæller om deres arbejde med at skabe en attraktiv og moderne arbejdsplads.
8. oktober 2024, 08:30 - 16:00
Tour de Workplace 2024
Info
Dato
8. oktober 2024
Tid
08:30 - 16:00
Sted
Lyngby Rådhus, Lyngby Torv 17
2800 Kgs. Lyngby
Tilmelding
Tilmeld dig her
Pris
2.350 DKK ex. moms
Spørgsmål
Ved spørgsmål kontakt Else Marie Thorgaard på 21999738 eller emt@dfm-net.dk.
(OBS: Tilmelding via link i teksten – og ikke via den grønne infoboks ovenfor)
Tilmelding her (åbner i nyt link)
Det er tid til endnu en Tour de Workplace, hvor vi besøger organisationer som arbejder med at sikre fremtidens arbejdsplads.
Ingen har endnu fundet den endegyldige løsning for den hybride arbejdsplads. Derfor er det afgørende at søge inspiration og viden eksternt. Hiv en dag ud af kalenderen og tag med ud til udvalgte organisationer, der alle har arbejdet på forskellige måder med at fremtidssikre arbejdspladsen. Transformationen er allerede i gang. Arbejdspladsen er ikke længere en homogen model, men i langt højere grad et sted, der er unikt designet i forhold til tid, sted og rum. Arbejdspladsen skal tilpasses organisationens værdiskabelse og ikke omvendt. Kom to skridt foran udviklingen og gør din organisation klar til fremtidens krav til en arbejdsplads.
Vi skal besøge spændende workplaces, som arbejder konkret med at udvikle og udfolde den hybride arbejdsplads.
Det er med stolthed, at vi kan annoncere Danfoss, Lyngby Rådhus og Hjerteforeningen som de tre arbejdspladser vi skal besøge.
Om Danfoss:
Kontoret i København – som også bliver kaldt Danfoss Copenhagen Campus – fylder i alt 2600 kvm, og vil til dagligt være arbejdsplads for cirka 200 Danfoss-medarbejdere. Kontoret er indrettet ud fra en tankegang om, hvordan man i fremtiden vil se mere fleksibelt arbejde og have brug for flere rum til kreativitet og samarbejde på tværs af teams.
“Vi har fuld gang i en fundamental transformation af Danfoss henimod at blive en global leder af den grønne omstilling. For at fortsætte denne transformation skal vores medarbejdere have de bedste betingelser. Derfor investerer vi i vores medarbejdere og i at skabe et arbejdsmiljø, der kan hjælpe dem med at få succes. Dette nye kontor, hvor mange af vores eksperter i elektrificering og energieffektivitet vil arbejde fra, er et godt eksempel. Og vi kommer til at fortsætte med at investere i vores campusser og kontorer rundt om i verden” – Kim Fausing, koncernchef for Danfoss.
Om Lyngby Rådhus:
Det er arkitekterne Erling Langkilde og Ib Martin Jensen, der står bag det utrolig smukke og karakteristiske konkavformede Lyngby rådhus, som blev opført i funktionalistisk stil i årene 1939-1941.
Det totalfredede rådhus var før renoveringen i kritisk stand og det har derfor været nødvendigt med en omfattende renovering. Rådhuset er blandt andet blevet moderniseret, så det kommer til at fungere som et åbent og tilgængeligt rådhus for byens borgere. Der gjort plads til 130 flere arbejdspladser og rådhuset kan nu i alt kan huse ca. 390 af kommunens administrative medarbejdere. Desuden er rådhuset blevet optimeret i forhold til anvendelsen af mødelokaler, der er skabt et forbedret indeklima, små fine og oprindelige detaljer er taget med til andre dele af huset. Alt sammen i respekt for de oprindelige arkitektoniske tanker og udtryk.
Bygningen er blevet moderniseret til en tidssvarende arbejdsplads, der overholder krav som f.eks. brandsikring og hvor de oprindelige materialer, bygningsstrukturer og installationer generelt er blevet opgraderet til tidssvarende forhold.
Renoveringen har været en stor opgave pga. hensynet til fredningen, og fokus har været at bevare og renovere det eksisterende byggeri både mht. miljø og økonomi med bæredygtige løsninger som ledetråd og samtidig skabe en attraktiv og moderne arbejdsplads, siger Ida Amtoft, afdelingschef i Center for Areal og Ejendomme i Lyngby-Taarbæk kommune.
Om Hjerteforeningen:
At være en moderne og professionel NGO bør også afspejles i måden, kontoret er indrettet på. Det var udgangspunktet for indretningsarbejdet på Hjerteforeningens hovedkontor i Vognmagergade, der påbegyndtes i 2020. Med en arbejdslivtaskforce og 9 arbejdslivseksperimenter har Hjerteforeningen indrettet et kontor, der understøtter fællesskab, samarbejde og de sociale aspekter af arbejdet.
“Hjerteforeningens værdier er nu blevet tydeligere i vores indretning. Vi er glade for at vise vores lokaler frem i rekrutteringsprocesser, og oplever at vores fysiske rammer tiltrækker flere talenter”- Stine McBean Larsen, Senior HR udviklingskonsulent i Hjerteforeningen
Tilmelding her (åbner i nyt link)
Program (med forbehold for ændringer)
8.30: Mødested Lyngby rådhus, kaffe + croissanter og netværk
9.00-9.30: Rammesættende oplæg ved DFM og Claus Sneppen, Associated Partner, Copenhagen Institute for Future Studies
9.30-10.45: Oplæg om projekt ”Renovering af Lyngby Rådhus” og rundvisning, v. Lisbeth Røgind, Centerchef i Center for Areal og Ejendomme i Lyngby-Taarbæk kommune
10.45-11.00: Ombord på bussen og opsamling ved Katrine Louise Juul Nielsen, partner i ERIK arkitekter – processen fra en arkitekts perspektiv.
11.00-11.30 Transport og frokost on the go (sandwich og vand/sodavand)
11.30.13.15: Besøg hos Hjerteforeningen, v. Stine McBean Larsen, Senior HR og Udviklingskonsulent hos Hjerteforeningen og Frederikke Aagaard, Head of design, Together Architecture. Forfriskning og snack.
13.15-13.30: Transport til fods (5 min / 400 meter – se rute)
13.30-15.00: Besøg hos Danfoss på kulturvet, v. Thit Ejstrup-Christensen, Workplace designer, Global Services – Real Estate hos Danfoss. Kaffe og chokolade.
15.00 – 16.00 : Opsamling og transport tilbage til Lyngby Rådhus.
Målgruppe
Alle FM’ere, der arbejder med eller interesserer sig for indretning af fremtidens arbejdsplads
Efter mødet
- Har du fået inspiration fra virksomheder, som målrettet har arbejdet med fremtidens arbejdsplads
- Har du fået ny viden om, hvilke tendenser, som FM’ere bør overveje i forbindelse med planlægning af fremtidens arbejdsplads
- Har du fået nyt netværk med kolleger i branchen, som løser samme opgaver som dig
Tilmelding her (åbner i nyt link)
Kreditering fotograf // Anne Prytz Schaldemose
RITA Arch
Tilmelding
Online tilmelding er ikke muligt til dette arrangement.