Skip to main content

Hvordan skaber vi mest værdi for dig?

Hvordan kan vi bedst støtte dig i dit arbejde? Hvilke aktiviteter ønsker du, at vi skal tilbyde? Hvordan kan vi spille en større rolle i din professionelle udvikling inden for FM? Og hvor tilfreds er du med dit medlemskab i DFM?

Det er nogle af de spørgsmål som vi rigtig gerne vil have dig til at svare på i vores årlige medlemsundersøgelse.

Vores vigtigste opgave er at støtte dig med viden, sparring og inspiration, der gør en forskel i dit daglige arbejde inden for FM-faget. Derfor er dine meninger og forventninger uvurderlige for os. De hjælper os med at forstå, om vi er på rette vej og tilbyder de ydelser, der virkelig giver værdi for dig som medlem.

I dag kl. 07.00 har vi sendt dig en separat mail, med et personligt link til undersøgelsen, med emnelinjen “DFM medlemsundersøgelse 2024: Hvordan skaber DFM værdi for dig?”. Vi håber, du vil bruge et par minutter på at dele dine tanker og dermed hjælpe os med at blive endnu bedre til at understøtte dig i dit arbejde.

Hvis du mod forventning ikke har modtaget en mail om medlemsundersøgelsen, så kontakt os gerne på dfm@dfm-net.dk

Lodtrækning om Håndbog i Facilities Management

I forbindelse med medlemsundersøgelsen udlodder vi to udgaver af Håndbog i Facilities Management, 4. udgave. Du tilmelder dig lodtrækningen når du har besvaret og afsluttet undersøgelsen. Vi trækker to heldige vindere fredag den 29. november 2024 og vinderne vil få direkte besked via mail.