Skip to main content

Årskonferencen 2027 • 11. - 12. maj • Clarion Hotel Copenhagen

Det starter med os

Hvordan skaber vi fysiske rammer, der fungerer for forskellige mennesker? Er vi forberedt, når noget ikke går som planlagt? Og har vi organiseret os, så nye idéer faktisk kan blive til bedre løsninger?

Let's talk about it

Ansvar er ikke bare et ord

Vi tager ansvar for de mennesker, vi skaber rammerne for. For sikkerheden, før noget går galt. Og for at skabe plads til innovation og udvikling sammen med andre.

Køb billet

Vi tager ansvar

For mennesker

At forstå dem, vi skaber rammerne for.

Hvorfor bliver vi trætte efter en dag på kontoret? Hvorfor fungerer det samme rum godt for nogle og dårligt for andre?

De fysiske rammer og teknologierne omkring os påvirker den måde, vi arbejder og har det på. Derfor kræver gode beslutninger også viden om de mennesker, der skal bruge dem. Vi undersøger, hvordan blandt andet sundhed, neurodiversitet, adfærd og antropologi kan gøre os bedre til at skabe rammer, der fungerer for flere og prioritere vores ressourcer dér, hvor de skaber mest værdi.

For sikkerheden

At være forberedt, før noget går galt.

Hvad gør vi, når noget, vi regnede med ville fungere, pludselig ikke gør? Og ved vi egentlig, hvad der kan gå galt?

Et ændret trusselsbillede, geopolitisk uro og nye teknologier stiller andre krav til vores resiliens. Vi ser på, hvad vi kan lære af tidligere hændelser, hvordan vi gør bygninger, drift og værdikæder bedre rustet til det uforudsete, og hvordan vi træffer ansvarlige valg om blandt andet beredskab, cybersikkerhed, AI, data og etik, før vi står midt i en kritisk hændelse.

For innovationen

At skabe bedre løsninger sammen.

Vi vil gerne udvikle nye og bedre løsninger. Men har vi organiseret os, så der faktisk er plads til både udvikling og implementering?

Innovation kræver, at vi kan omsætte nye muligheder til løsninger, der virker i hverdagen og fortsætter med at udvikle sig, når behovene ændrer sig. Vi ser på, hvordan organisering, samarbejder, aftaler og kommunikation kan give det rette mandat, skabe plads til udvikling og få nye løsninger til at leve i praksis.

Du står ikke alene

I 2026 samlede årskonferencen mere end 250 mennesker, der arbejder med facility- og workplace management. Ledere, specialister, ejendomsansvarlige, rådgivere, leverandører, workplace managers og mennesker med vidt forskellige jobtitler, men mange af de samme problemstillinger og beslutninger, der skal håndteres.

Køb billet

Mere end inspiration

Du er ikke den første

Hvordan gør andre? Hvad har de prøvet? Og hvad ville de gøre anderledes i dag? Du får erfaringer fra andre organisationer, som kan kvalificere dine egne valg.

01

Fra tanke til handling

Vi går efter viden, der kan flyttes fra konferencen og ind i hverdagen. Cases, metoder, erfaringer og konkrete greb, du kan arbejde videre med i din egen organisation.

02

Relationer, der rækker længere

Et netværk bliver først rigtig værdifuldt, når du kan bruge det. På årskonferencen møder du mennesker, du kan dele erfaringer med, stille spørgsmål til og række ud til, når du ikke selv har svaret.

03

Less talk. More action.

11. – 12. maj 2027

To dage, hvor du kan lægge hverdagens to-do-liste til side, løfte blikket og få nye perspektiver med hjem.

Clarion Hotel Copenhagen Airport

Vi mødes lige ved Københavns Lufthavn. Nemt at komme til, uanset hvor i landet du kommer fra.

Køb billet

Din plads venter. Vi samler branchen til nye perspektiver, gode samtaler og stærke fællesskaber.

FAQ

Foregår årskonferencen på dansk eller engelsk?

Årskonferencen foregår som udgangspunkt på dansk, og størstedelen af oplæg, sessions og øvrigt indhold vil være på dansk. Der kan dog være internationale talere på programmet, hvor oplægget foregår på engelsk. Konferencen samler desuden deltagere fra både danske og internationale virksomheder.

Bliver min billet billigere, hvis jeg fravælger middag eller overnatning?

Nej. Årskonferencen sælges som en samlet konferencepakke, og billetprisen er derfor den samme, hvis du vælger ikke at deltage i middagen eller ikke har behov for overnatning. Du kan angive dine valg i forbindelse med tilmeldingen, så vi ved, hvad vi skal reservere til dig.

Kan jeg overnatte på hotellet natten før årskonferencen?

Ja. Ankommer du allerede mandag den 10. maj, har vi forhandlet en særpris på overnatning fra mandag til tirsdag på 1.276 DKK ex. moms pr. person. Overnatningen kan tilvælges i forbindelse med køb af din billet til årskonferencen.

Hvad får jeg med en stand på FM Messen?

En stand på vores FM Messe måler 2×2 meter, og du kan medbringe det messeudstyr, der kan være inden for standens areal (hvis dit udstyr fylder mere end de 2×2 meter, vil vi bede dig om at fjerne det). Der er ikke vægge mellem standene. Du kan blandt andet tilkøbe strøm, låne et cafébord og få materiale sendt direkte til hotellet, hvis der er behov. Udstilling på vores FM Messe forudsætter køb af minimum én billet til årskonferencen.

Hvilke virksomheder udstiller på FM Messen?

FM Messen samler leverandører og rådgivere med produkter, services og løsninger til branchen. Her kan du blandt andet møde virksomheder inden for teknologi og software, workplace, bygningsdrift, rådgivning og forskellige løsninger til arbejdspladsen. Tidligere har virksomheder som AskCody, ProptechOS, Rambøll, ØNSK, Dalux, Bica, EG, Wicotec Kirkebjerg, NTI, MyDesk, Planon, Signify, Nespresso og Sony Network Communications været blandt udstillerne.

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver forhindret i at deltage?

Ved afbud refunderes billetprisen ikke. Du er dog altid velkommen til at give din plads videre til en kollega. Du skal blot ændre navnet på billetten via linket i din deltagerbekræftelse.

Hvad sker der, hvis årskonferencen ikke kan afholdes fysisk?

Hvis uforudsete forhold betyder, at årskonferencen ikke kan gennemføres fysisk som planlagt, forbeholder vi os retten til at afholde konferencen digitalt.

Bliver der taget billeder under årskonferencen?

Ja. Under årskonferencen tager vi billeder og video for at dokumentere konferencen og fortælle om DFM’s aktiviteter. Materialet kan efterfølgende blive brugt på blandt andet DFM’s hjemmeside, sociale medier, nyhedsbreve og i markedsføring af årskonferencen og foreningens øvrige aktiviteter.

Vi bestræber os på kun at anvende billeder og optagelser, hvor deltagerne optræder i en naturlig og ikke-udstillende sammenhæng.

Hvis du ikke ønsker at blive fotograferet eller optræde i vores materiale, er du altid velkommen til at gøre fotografen eller en medarbejder fra DFM opmærksom på det.

Må jeg bruge AI til at tage noter under sessions?

Du er velkommen til at tage personlige noter under konferencen, både manuelt og ved hjælp af AI-baserede værktøjer. Noterne må udelukkende anvendes til eget brug.

Det er ikke tilladt at optage, transskribere, gengive eller offentliggøre oplæg i fuld længde eller i væsentligt omfang. Det gælder også deling af referater samt lyd- og videooptagelser.

Hvordan arbejder I med ansvarlighed ved årskonferencen?

Vi arbejder løbende på at gøre årskonferencen mere ansvarlig og træffe bevidste valg omkring blandt andet mad, materialer, transport, overnatning og ressourceforbrug.

I planlægningen forsøger vi så vidt muligt at følge Svanemærkets anbefalinger til mere miljøvenlige events. Det betyder blandt andet, at vi har fokus på at begrænse madspild og engangsmaterialer, reducere unødvendigt ressourceforbrug og tænke ansvarlighed ind i de praktiske valg før, under og efter konferencen.

Hvem kontakter jeg, hvis jeg har spørgsmål?

Har du spørgsmål til årskonferencen, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi hjælper gerne, både før og under konferencen.

Karen W. Nielsen
kwn@dfm-net.dk
+45 2964 4385

Alberte Ariel Nyegaard
aan@dfm-net.dk
+45 2985 5316