Guide til Implementering af FM-systemer
Guiden til Implementering af FM-systemer er udarbejdet af foreningen DFM (Dansk Facilities Management) med økonomisk støtte fra den filantropiske forening Realdania.
Guiden er udarbejdet med henblik på at give inspiration og gode råd til Facility Managers og virksomheder i FM-branchen i arbejdet med at implementere og vedligeholde digitale FM-systemer. Formålet med guiden er at understøtte arbejdet med implementeringen af systemerne med henblik på, at systemerne skaber værdi for både FM-organisationen, FM-medarbejderne og FM-leverandørerne samt virksomheden og dennes brugere og kunder.
Arbejdet med udvikling af guiden blev igangsat i efteråret 2022, og mange af DFM’s medlemmer har siden været involveret i udviklingen af guiden. Medlemmerne har deltaget i interviews og workshops samt afprøvet guiden i praksis.
Selve udviklingsarbejdet har været organiseret i grupper. Arbejdsgruppen har været den udførende part, der har udviklet selve fremgangsmåden og strukturen af guidens indhold. Kontrolgruppen har bistået med faglig sparring og evaluering.
DFM takker de mange deltagere for deres store bidrag. Uden deres indsats havde denne guide ikke kunnet udarbejdes. Der skal sendes en særlig tak til alle dem, der aktivt har deltaget i projektets grupper.