AI er på alles læber og nu rykker samtalen for alvor ind i FM
AI er ikke længere et fremtidsscenarie i facility management. Mange FM-organisationer er allerede i gang med at afprøve og anvende AI, men udviklingen rejser også nye spørgsmål om alt fra implementering og governance til kompetencer og værdiskabelse.
Mange er i gang men få er i mål
Det viser en undersøgelse i vores udviklingsprojekt AI og bæredygtighed i FM, hvor vi undersøger branchens AI-modenhed og udvikler konkrete værktøjer til FM-organisationer. Her svarer 94 % af FM-organisationerne, at de allerede anvender AI, og 64 % bruger AI aktivt til at understøtte bæredygtighed. Samtidig ligger den gennemsnitlige AI-modenhed kun på 2,5 ud af 5. Det peger på, at mange organisationer stadig befinder sig i en tidlig fase, hvor AI endnu ikke er blevet en integreret del af den strategiske udvikling.
En af de mest interessante indsigter fra undersøgelsen er samtidig, at AI-modenhed ikke nødvendigvis hænger sammen med størrelsen på FM-organisationen. Flere mellemstore organisationer vurderes at være mere modne end større organisationer. Det peger på, at modenhed i højere grad handler om strategi, kompetencer, organisering og erfaringsudveksling end om antallet af medarbejdere.
De bedste svar finder vi sammen
Det rejser et naturligt spørgsmål.
Hvordan omsætter vi AI fra spændende muligheder til reel værdi i FM?
Det spørgsmål danner rammen om vores nye faciliterede netværk AI i FM.
Netværket er for FM-professionelle, der ønsker et fortroligt rum til at dele erfaringer, udfordre perspektiver og diskutere de muligheder og dilemmaer, som AI skaber i hverdagen.
Her handler det ikke om at have de rigtige svar. Det handler om at stille de rigtige spørgsmål, lære af hinandens erfaringer og sammen blive klogere på, hvordan AI kan skabe værdi i facility management.
”AI udvikler sig hurtigere, end de fleste organisationer kan følge med. Derfor bliver det afgørende, at vi deler erfaringer, udfordrer hinandens perspektiver og lærer sammen. Det er præcis det rum, vi ønsker at skabe med AI i FM.
Carsten JeppesenFacilitator
AI i FM
Udviklingen går stærkt, og det kan være svært at vurdere, hvad der skaber reel værdi. Hvad virker i praksis? Hvad er spild af tid? Og hvordan kommer man fra pilotprojekt til løsninger, der faktisk gør en forskel i driften? Det er de spørgsmål, AI i FM tager fat på.


