Kunstig intelligens er på vej til at blive en del af hverdagen i Facility Management. Predictive maintenance, autonome agenter, smart building-platforme, automatiseret sagsbehandling og robotter i driften er ikke længere fremtiden. Flere FM-organisationer i Danmark og udlandet er allerede i gang.
Fra hype til praksis
Deltagelse
Udviklingen går stærkt, og det kan være svært at vurdere, hvad der skaber reel værdi. Hvad virker i praksis? Hvad er spild af tid? Og hvordan kommer man fra pilotprojekt til løsninger, der faktisk gør en forskel i driften?
Det er de spørgsmål, DFM’s faciliterede netværk AI i FM tager fat på.
Samtidig ser vi fremad. Humanoide robotter, droner og AI-software kan få stor betydning for FM-landskabet i de kommende år. Derfor inddrager netværket løbende forskere, leverandører og aktører bag konkrete pilotprojekter, der kan give indblik i, hvad der sker lige nu, og hvad der kan forme branchen fremover. Målet er, at medlemmerne ikke bare følger udviklingen, men bliver bedre rustet til at træffe kloge beslutninger om AI i Facility Management.
Temaer
Agentic AI og autonome agenter i FM-driften
Predictive maintenance og IoT-/sensorstrategier
Smart building, energi- og kapacitetsoptimering
Robotteknologi i rengøring, sikkerhed og logistik
Datagrundlag, governance og datakvalitet
Cybersikkerhed og leverandørrisiko
AI Act, GDPR og etiske overvejelser
Forandringsledelse og kompetenceudvikling
Format
Netværket mødes fysisk tre gange om året i september, januar og maj, fordelt mellem Vest- og Østdanmark. Møderne afholdes kl. 09.00-13.00 inkl. frokost og kombinerer medlemspræsentationer, fortrolig sparring, eksterne oplæg og virksomhedsbesøg.
Deltagelse i netværket koster 12.500 DKK pr år ex. moms og kræver at du er medlem af DFM. Prisen inkluderer tre møder, forplejning og eksterne oplæg. Er du interesseret i at deltage, kan du tilmelde dig eller høre mere hos Trine Petersen på tpe@dfm-net.dk.
Antallet af pladser er begrænset, og tilmelding sker efter først til mølle-princippet.
Målgruppe
Netværket er for dig, der arbejder med udvikling, teknologi, innovation eller forbedringer i FM, og som enten er i gang med AI eller står over for at skulle tage de næste skridt. Det kan være som innovationsansvarlig, projektleder, IT-/operationsprofil, FM-leder eller leverandør med løsninger målrettet FM-branchen. Fælles for deltagerne er, at de arbejder med AI på taktisk eller strategisk niveau, eller er tæt på AI-relaterede initiativer i egen organisation.
Netværket holdes på 15-20 medlemmer for at sikre faglig dybde, fortrolighed og bredde i erfaringerne.
Tilmeld digFacilitator
Carsten Jeppesen
Ejer og direktør, Fønix FM
Efter mere end 10 år som bl.a. driftsdirektør i en af landets største servicevirksomheder ISS har Carsten stor erfaring med at drive succesfulde FM Servicekontrakter. Erfaringen med at sælge, forhandle, implementere og drive nogle af Danmarks allerstørste FM-outsourcing aftaler har givet Carsten et enestående indblik i do´s and dont´s når det handler om hvordan man outsourcer og driver FM Services. Du kan kontakte Carsten på cj@foenixfm.dk.
Faciliterede netværk
Vi har masser af spændende netværksgrupper - også en der imødekommer dine behov!
Tilbage til oversigt
