Skip to main content

Case fra DR – Danmarks Radio

 

Tiltag
Te-opslag/kommunikation

Verdensmål
Ikke noget specifikt mål – mere dem alle

Fordele for organisationen
En uformel kommunikationskanal, der kan skabe positivt fokus på mindre ting i hverdagen.

Case – Hvad gjorde vi
Vi satte en A3 ramme op helt tæt på kaffemaskinerne i vores tekøkkener. Vi fik lavet en skabelon med en kraftig DR-identitet. Dette for at understøtte afsender- autoritet. Skabelonen blev lavet i 6-8 forskellige varianter over samme tema. På den måde er det let at afkode, når et opslag er blevet skiftet ud. Vi valgte meget bevidst en papirversion, da en digital (skærm) signalerer dagaktualitet. Der er nye opslag ca. hver anden uge, og det er vores rengøringsfolk skifter opslagene, da de i forvejen kommer i alle køkkener i forbindelse med opfyldning/soignering. Tonen i opslagene er kæk, humoristisk og meget let. Hvis opslag af denne type afkodes som en løftet pegefinger, holder folk (helt ubevidst) op med at læse dem. Målet er at mindst en af de tre tekster skal få folk til at smile, tænke aha, føle stolthed eller på anden måde vække positive følelser. Vi skriver kun om ting der vedrører alle (ikke kun én faggruppe).

Vigtige erfaringer
Der kan med fordel skrues meget op for kækheden i tonen. Opslagene bliver især brugt til budskaber fra andre dele af organisationen. Ikke alle budskaber er egnede. fx kan man ikke bruge opslagene til vejledninger eller til at huske folk på at indtaste deres timer, indberette ferie etc. Medmindre det kan gøres på en humoristisk måde. Tænk i ét budskab pr nyhed – og kort er altid bedst.

Hvad overraskede
At opslagene er mere læst end vores intranet.

Kontaktperson
Pernille Toft, Ejendomme og service (TOFT@dr.dk), DR Ejendomme & Service.