Skip to main content

Case fra Aasted

Aasted er en dansk, familieejet virksomhed grundlagt i 1917, der leverer specialiserede maskiner og produktionsløsninger til fødevareindustrien. Med hovedkontor i Farum opererer virksomheden globalt og er kendt for teknologisk innovation, særligt inden for chokolade. Aasted er B Corp-certificeret, vurderet til platin af EcoVadis og arbejder målrettet med energieffektivitet og reduceret miljøpåvirkning. Aasted er ikke forpligtet til at rapportere efter CSRD.

Verdensmål

  • 9: Industri, innovation og infrastruktur
  • 12: Ansvarligt forbrug og produktion
  • 13: Klima indsats
  • 17: Partnerskab for handling

ESG
Aasted arbejder med ESG inden for følgende punkter:

  • E (Environment):
    Fokus på leverandørernes CO₂-aftryk, materialer (fx stål), ressourceforbrug samt natur- og biodiversitetspåvirkning i værdikæden. Herunder:

    • ESRS E1 Klimaændringer
    • ESRS E4 Biodiversitet og økosystemer
    • ESRS E5 Ressourceanvendelse og cirkulær økonomi
    • ESRS S2 Arbejdstagere i værdikæden
  • S (Social):
    Fokus på ordentlige arbejdsforhold hos leverandører – særligt i værdikæden uden for Europa – samt risici relateret til arbejdsmiljø, medarbejderrettigheder og sociale forhold.
  • G (Governance):
    Krav om Code of Conduct, minimumskrav til leverandører, ESG-screening, dialog, audits og systematisk opfølgning for at sikre ansvarlig forretningsadfærd.

Fordele for organisationen

  • Et grundlæggende ønske om at være en ansvarlig virksomhed, der tager bæredygtighed alvorligt
  • Krav og forventninger fra certificeringer (fx B Corp-inspiration, ISO, Ecovadis)
  • Rapporteringskrav og stigende forventninger til dokumentation
  • Kundernes forventninger og efterspørgsel
  • Bevidsthed om, at en stor del af virksomhedens klima- og miljøpåvirkning ligger uden for egen drift – også hos leverandører.

Case – Hvad gjorde vi

Aasted har over de sidste år arbejdet struktureret med leverandøransvar og er i dag i et vadested mellem det, der allerede er implementeret, og næste skridt i modenhed.

Konkret har virksomheden:

  • Udsendt Code of Conduct til leverandører og integreret krav i leverandørkontrakter
  • Udviklet et impact-baseret spørgeskema (i Excel) til leverandører med ca. 40 spørgsmål inspireret af B Corp, ISO-standarder og ESG-principper med spørgsmål indenfor:
    • Klima og miljømål
    • Arbejdsforhold og sociale forhold
    • Governance og forretningsetik
    • Filantropi (G-delen)
  • Segmenteret leverandører i tiers, hvor strategisk vigtige leverandører prioriteres
  • Spørgeskemaet suppleres af audits fra kvalitetsafdelingen (ESG-audit-skema, observationer m.m.)
  • Anvendt landerisikoprofiler baseret på kendte internationale indeks (E, S, G + finansiel risiko)
  • Indført minimumskrav, som leverandører skal tilslutte sig (Code of Conduct + supplier standarder)
  • Bedt udvalgte leverandører (ca. 20-30 største) om at levere klimadata (kvartalsvist + årligt), som bruges til at forbedre virksomhedens spend-baserede klimaberegninger (scope 3)
  • Arbejdet tæt sammen med indkøb, hvor indkøb ejer agendaen og bæredygtighed fungerer som support og faglig sparring

Dataindsamlingen har hidtil været en manuel proces, hvor leverandørernes svar scores og noteres i virksomhedens ERP-system.

For at lette processen er Aasted i gang med at overgå til et digitalt system der kan screen leverandører med AI og supplere med kortere spørgeskema, der indsamler, behandler og screener data automatisk (Klappir – beta supplier platform). Det forventes at der følges op en gang årligt.

Virksomheden stiller ikke krav om EcoVadis-rating, men anvender dialog, minimumskrav og løbende forbedringer som primær tilgang.

Der er ikke valgt leverandører fra alene på ESG-parametre, men bæredygtighed har været en udslagsgivende faktor, når pris og kvalitet ellers var sammenlignelig.

Aasted har løbende dialog med leverandørerne om, at de kommer til at efterspørge mere data fremadrettet, så leverandørerne er forberedte på at kravene bliver skærpet over tid.

Effekten måles bl.a. på:

  • Andel af leverandører, der har tilsluttet sig Code of Conduct og minimumskrav
  • Antal og andel af leverandører, der har udfyldt spørgeskemaet
  • Resultater fra leverandørscoring (vægtet gennemsnit)
  • Antal gennemførte audits
  • Kvaliteten af klimadata fra de største leverandører
  • Og sidst men ikke mindst: Fremdrift mod virksomhedens klimamål

Fordele for organisationen

  • Bedre overblik over ESG-risici i værdikæden
  • Stærkere dialog og samarbejde med leverandører
  • Forbedret datagrundlag til rapportering og beslutninger
  • Styrket troværdighed over for kunder og samarbejdspartnere

Understøtter virksomhedens ambition om People, Planet, Profit

Vigtige erfaringer

  • Samarbejde virker bedre end krav og push
  • Leverandørdialog skaber reelle forbedringer over tid
  • Det er vigtigt at prioritere og segmentere – man kan ikke starte alle steder
  • Indkøb spiller en nøglerolle og skal være aktive medspillere
  • Den manuelle proces er tung, men har fungeret godt i opstarten af arbejdet

Link til Aasted Supplier Standards (til inspiration).

Hvad overraskede?

  • Hvor positive leverandørerne generelt har været over for ESG-dialogen
  • Hvor lidt modstand der har været, når forventninger kommunikeres tydeligt
  • At leverandører i fx Østeuropa og Ukraine i nogle tilfælde arbejder efter meget høje standarder

Kontaktperson

Jesper Jerlang – jesper.jerlang@aasted.eu, +45 2122 9828 (Mobile)

Amanda Tao Furbo Rasmussen – Amanda.rasmussen@aasted.eu, +45 31 70 31 09