Facilities Management for Social bæredygtighed og Social drift

Af Per Anker Jensen, professor emeritus, DTU Management

Indledning

I 2022 nedsatte DFM’s bæredygtighedsudvalg et underudvalg om social bæredygtighed. Efter to møder måtte formanden desværre trække sig. Efterfølgende var udvalget underdrejet, men vi vil nu forsøge at revitalisere udvalget.

Sideløbende har jeg arbejdet med en case om social bæredygtighed i fsb. Dette har bl.a. resulteret i udarbejdelse af en forskningsartikel om sociale helhedsplaner, som er under review i det videnskabelige tidsskrift Facilities, et abstrakt om social bæredygtighed ved bygningsrenovering til den europæiske FM-konference i 2025 samt en artikel om social bæredygtighed i almennyttige boligselskaber til Kommunalteknisk Chefforeninger magasin Teknik & Miljø. Desuden har jeg i 2024 skrevet en artikelserie om ESG til FM Update, hvor sociale aspekter blev behandlet i en artikel.

I denne artikel vil jeg give en kort status over det hidtidige arbejde om social bæredygtighed i FM og introducere emnet Social drift, som boligselskabet SAB er begyndt at udrulle til deres medarbejdere i 2024.

Hvad er social bæredygtighed i relation til FM?

I DFM’s udvalg startede vi med at skabe et overblik over de mange definitioner af social bæredygtighed internationalt og i Danmark. Vi fandt bl.a. følgende karakteristika:

• Social bæredygtighed fokuserer på menneskelige faktorer som levevilkår, rettigheder, retfærdighed (også på tværs af generationer), diversitet, inklusivitet, adfærd, sundhed og trivsel.
• Virksomheders samfundsmæssige/sociale ‘license to operate’ afhænger i høj grad af deres indsats med social bæredygtighed
• Mangelfuld indsats med social bæredygtighed kan påvirke virksomheders operationer og vækstmuligheder
• Indsatser med at bidrage til social bæredygtighed kan åbne nye markeder, fastholde og tiltrække forretningspartnere og være en kilde til innovation af nye produkt- og servicelinjer
• Samtidig kan det føre til højere intern moral og medarbejderengagement, ligesom produktivitet, risikoledelse og relationer til lokalsamfund/omverden kan forbedres.
• Virksomheders branding i forhold til deres sociale bæredygtighedsprofil anvendes ofte aktivt i HR strategier til at tiltrække og fastholde arbejdskraft.

På den baggrund kom vi frem til følgende definition:
”Social bæredygtighed omfatter FM-organisationens påvirkninger af arbejds- og levevilkår for medarbejdere hos interne og eksterne kunder, egne medarbejdere og medarbejdere hos leverandører samt for udviklingen af lokalmiljø og omverden, der bidrager til en bæredygtig samfundsudvikling.”

Social bæredygtighed i boligselskaber

For almene boligselskaber har sociale forhold altid været centrale og udgør kernen i deres mission. Tidligere blev de jo direkte kaldt sociale boligselskaber. Boligselskaber kan ses som en særlig form for FM-organisation, hvor beboerne er ”kunder”, og driftsorganisationen har store muligheder for at påvirke beboernes sociale situation. Boligselskaber kan derfor være interessante for at finde inspiration i andre typer af FM-organisationer.

Boligselskaber sociale indsats kan tage form af sociale helhedsplaner i socialt belastede områder, der med støtte fra Landsbyggefonden og kommuner har følgende generelle mål:

• Uddannelse og livsmuligheder: Der skal ske en faglig fremme af børn og unge fra boligområdet, så flere børn bliver skoleparate og flere unge tager en uddannelse
• Beskæftigelse: Flere af områdets voksne skal tilknyttes arbejdsmarkedet
• Kriminalitetsforebyggelse: Børn og unge skal støttes i et liv uden kriminalitet, og boligområder skal opleves trygge at bo og færdes i.
• Sammenhold og medborgerskab: Flere beboere skal være en del af fællesskabet og deltage aktivt i samfundet

En række boligselskaber har desuden selv finansieret boligsociale rådgivere og sociale viceværter, der yder individuel støtte og rådgivning til beboere og hjælper beboerne med at sætte sociale aktiviteter i gang.

Social drift

Social drift, som er under implementering i SAB, adskiller sig fra ovenstående særlige indsatser. SAB har mange små boliger med mange enlige med lav indkomst. Kommunen udnytter den aftalte anvisningsret på 35%, og der er mange beboere med psykiske lidelser og beboere, der har været hjemløse og tidligere anbragte. SAB’s Organisationsbestyrelse har besluttet at igangsætte social drift og ansat en medarbejder til at stå for implementeringen.

Social drift er en indsats på tværs af SAB’s afdelinger med fokus på at understøtte og udvikle medarbejderne i mødet med beboere, der er ramt af mistrivsel, udsathed og psykisk sårbarhed. Fokus er at få øje på mistrivsel tidligere, adressere bekymringen overfor beboeren, så det opleves som en udstrakt hånd, og at bygge bro til kommunal og regional hjælp.

Som baggrund anfører organisationsbestyrelsen, at vi har været vant til at have et velfærdssystem i Danmark, som træder til, når der er problemer. Det har vi stadig, men nettet under os alle sammen er ikke helt så finmasket, som det har været. Bestyrelsen er godt klar over, at mange vil mene, at det er kommunens opgave at hjælpe udsatte beboere, og at det ikke er beboerne, der skal betale for, at opgaven bliver løftet. Men de mærker konsekvenserne af, at opgaven er nedprioriteret i kommunerne, og de mener ikke at det er rimeligt, at det er op til en eller flere afdelinger at tilkøbe sig ekstra bistand. Det er en fælles opgave, som ingen afdelinger skal opleve at stå alene med. Det er også organisationsbestyrelsens overbevisning, at det er en god investering – økonomisk og i forhold til trivsel – og det er en måde at arbejde målrettet med at løse problemerne og udvikles som et socialt ansvarligt boligselskab.

Social drift kan ses som et ekstra perspektiv på det daglige arbejde. Stille og roligt vil det over tid blive en del af at arbejde i SAB at have et øje for mistrivsel blandt os, der bor i selskabet. Hver især lever vi vores liv, men når noget er galt, eller man ikke har det godt, skal det blive tydeligt, at man er del af et fællesskab, der reagerer…

Det er også en måde for os i SAB at passe bedre på boligerne og forebygge misligholdelse og skader. For nogle former for mistrivsel kan have indflydelse på, hvordan man holder sin bolig, og hvor meget overskud man har til at passe på den. Med social drift lærer medarbejderne, hvordan de kan adressere et problem, så beboeren oplever det som en udstrakt hånd.”

Social drift har til formål at:

• Løfte den sociale velfærd blandt udsatte og psykisk sårbare beboere i afdelingerne
• Reducere de gener nogle naboer oplever som konsekvens af beboeres mistrivsel, udsathed og negative fysiske og psykiske udviklinger
• Frigøre ressourcer fra afdelingsbestyrelser, så de i stedet har tid til andre opgaver
• Mindste ressourcetrækket og dårligt arbejdsmiljø hos driftspersonalet, der møder og kommunikere med beboere, som er ramt af mistrivsel, udsathed og psykisk sårbarhed
• Arbejde med at løse de sociale udfordringer i fællesskab på tværs af organisationen, så det ikke er den enkelte afdeling

Social drift indeholder tre spor:

1. Opkvalificering af driftspersonalet: Gennem årlige temadage skal driftsmedarbejdere klædes bedre på til at få øje på mistrivsel tidligere og at håndtere disse situationer.

2. Udvikling af en stærk faglighed omkring brobygning: Medarbejderne understøttes i at udvikle en øget opmærksomhed på, om en beboer har brug for hjælp, bl.a. med en intern socialfaglig livline

3. Understøtte samarbejdet mellem SAB og kommunerne: Kvalificere dialogen mellem SAB og kommunerne omkring de sociale udfordringer, som afdelingerne oplever.

Som en del af indsatsen vil SAB registrere medarbejdertid på sociale opgaver. Man har i forvejen registreret arbejdstid i en årrække som led i effektiviseringsdagsorden. Boligbestyrelsers rolle er under ændring bl.a. grundet effektiviseringskrav. De får i mindre grad ansvar for bygningsdrift og mere på at skabe fællesskab blandt beboerne.