Få inspiration til, hvordan du, i din FM-organisation, konkret kan bidrage til verdensmålene.
29. februar 2024, 09:30 - 11:00
Bæredygtig FM – eksempler fra casesamlingen
Info
Dato
29. februar 2024
Tid
09:30 - 11:00
Sted
Online
Virtuelt
Tilmelding
Tilmeld dig her
Pris
Gratis for medlemmer
Spørgsmål
Ved spørgsmål kontakt Taus Bøytler på tb@dfm-net.dk eller .
I Dansk Facilities Managements casesamling kan du få inspiration til, hvordan FM konkret kan bidrage til verdensmålene. I samlingen, der bliver drevet af vores FN 17-udvalg, deler vores medlemmer ud af deres erfaringer i forhold til, hvordan de i deres daglige løsning af FM-opgaver kan bidrage til verdensmålene.
Program
9.30 – 9.45 Velkommen og præsentation af casesamlingen v. Taus Bøytler, DFM
I Dansk Facilities Managements casesamling er der i alt 47 cases, der hver især dækker over et eller flere af FN´s 17 verdensmål.
9.45 – 10.05 Case 1: Naturhistorisk museum I Århus: Investering I genanvendelige skærmløsninger (LED-paneler) v. Pernille Mølgaard Andersen, Formidlingsinspektør
Naturhistorisk Museum i Aarhus har stigende fokus på hvordan museets udstillinger og øvrige drift kan indarbejde bæredygtighedsprincipper. Strategien er at genbruge og genindtænke så mange ressourcer som muligt. Det være sig elektroniske og digitale enheder samt i stigende grad også scenografier og mere strukturelle modulerbare enheder.
Museet har valgt at indgå i vigtige samarbejdsrelationer med fx AV-Centret og investeret i LED-paneler, der kan omformes til nye strukturer/former og genanvendes på adskillige måder i vores udstillinger.
Lige nu indgår disse LED-paneler i et cirkelslag HELO og præsenterer tre episke fortællinger om tilfældigheder, der har ført os til, hvor vi er i dag. HALO´en og LEP-panelerne er allerede indtænkt i museets to næste særudstillinger. Det samme er delelementer fra museets “Dansker med ulve” og gentænkningen af museets klassiske og mere permanente udstilling “Vores natur”.
Case: https://dfm-net.dk/investering-i-genanvendelige-skaermloesninger-led-paneler-til-udstilling-m-m/
10.05 – 10.25 Case 2: DAB: Grønne ambassadører v. Lars Gissel, energichef
I 2010 etablerede DAB sammen med elselskabet NESA en “skole” og et netværk for de cirka 760 ejendomsfunktionærer, der er ansat i de boligselskaber, de administrerer.
Netværket fik navnet “Grønne ambassadører” tog handler om at blive klogere på energi og bæredygtighed i hele sin udstrækning. Både hård teknik og de bløde værktøjer, som viden om adfærd og nudging. De grønne ambassadører arbejder for et bedre miljø, et lavere energiforbrug og mindre CO2-udslip.
Der har været stor interesse for netværket blandt ejendomsfunktionærerne. Der er et stort potentiale, der kan udvikles og udnyttes
Case: https://dfm-net.dk/groenne-ambassadoerer/
10.25 – 10.45 Case 3: Høje Taastrup Fjernvarme: Overskudsvarme fra datacenter opvarmer 700 husstande i Høje Taastrup v. Frederik Rugaard, titel
I 2019 indgik Nordea et samarbejde med Høje Taastrup Fjernvarme, hvor Høje Taastrup i samarbejde med ISS installerede en stor varmepumpe i kælderen på Nordeas hovedkontor i Taastrup. Dermed blev det muligt at lede al overskudsvarmen fra Nordeas store datacenter-servere ud som fjernvarme til husstande i lokalområdet, i stedet for at bruge energi på at køle varmen ned, som ellers har været processen gennem mange år.
Det har overrasket alle partner, hvor succesfuldt projektet endte med at blive, og hvor vigtigt et åbent, anderledes og innovativt samarbejde er for at kunne udnytte nye muligheder og beslutningsprocesser.
Case: https://dfm-net.dk/overskudsvarme-fra-datacenter-opvarmer-700-husstande/
10.45 – 11.00 Spørgsmål og afrunding
Målgruppe
Webinaret er relevant for alle FM’ere, som vil have inspiration til, hvordan de kan indtænke verdensmålene i deres daglige løsning af FM-opgaver.
Efter mødet
Vil du have konkret viden om, hvordan andre FM-organisationer kan bidrage til verdensmålene i deres løsning af FM-opgaver.
Tilmelding
Tilmeldinger er lukket for dette arrangement.