Fire bygningsdriftscertificeringer, du skal hilse på

Af Rikke Soede, DFM & Susanne Balslev Nielsen, Rambøll

Til tider kan certificeringer virke tekniske, tunge og detailrige, og det kan være svært at få et overblik over forskelle og fordele ved de forskellige driftscertificeringer. Men hvad nu, hvis vi forestillede os, at de fire mest udbredte certificeringsordninger inden for bygningsdrift var personer?

I denne artikel gør vi det mere overskueligt og forsimpler det en smule ved at præsentere de fire mest relevante driftscertificeringer i Danmark: DGNB, Svanemærket, LEED og BREEAM som fire personer. Måske bliver du klogere på, hvilken “person” der ville være mest værdifuld i din FM-organisation.

De fire certificeringsordninger

Overordnet har de fire certificeringsordninger hver deres tilgang til bygningsdrift, hvor de alle har fokus på bæredygtighed, men adskiller sig i både metode, kriterier og tilgang:

DGNB Drift – Planlæggeren

Hvis DGNB var en person, ville det være den type, der elsker planer og insisterer på at se bygninger i deres helhed herunder miljømæssige, økonomiske og sociale parametre. Certificeringen kræver systematik, dataindsamling og konkrete udviklingsplaner, og der evalueres på alt fra energi og affald til risikostyring, driftsomkostninger, indeklima og brugertilfredshed.

Certificeringen stammer oprindeligt fra Tyskland, og DGNB står for Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen (Det Tyske Selskab for Bæredygtigt Byggeri). I Danmark er det Rådet for Bæredygtigt Byggeri, der administrerer certificeringen.

Der kan opnås forskellige niveauer af certificeringen, alt efter hvor mange point man scorer i fokusområderne. Det laveste niveau er bronze, og det højeste er platin. Mange starter på bronze og arbejder sig op på et højere niveau over tid – deraf navnet Planlæggeren.

Svanemærket Bygningsdrift – Kvalitetsinspektøren

Svanemærket er typen, der følger procedurerne, tjekker driften igennem og sætter hak, når tingene er i orden. Svanemærket Bygningsdrift bygger ikke på et pointsystem, men på en række faste krav. Hvis man lever op til de obligatoriske miljøkrav, kan man opnå certificeringen – her findes der ikke halve løsninger: enten opfylder du kravet og bliver certificeret, eller også gør du ikke.

Svanemærkets bygningsdriftscertificering blev lanceret i 2024 og administreres af Miljømærkning Danmark. Fokusområderne i Svanemærket Bygningsdrift retter sig primært mod E’et i ESG, der stilles nemlig krav til energiforbrug, kemikalier, vedligehold, affald, rengøring, udemiljø og leverandører.

LEED – Den internationale miljønørd

Forestil dig en person, der arbejder globalt og interesserer sig for bygningers miljøpåvirkning – særligt deres energiforbrug. Det er LEED. LEED er en amerikansk funderet certificering, og navnet står for Leadership in Energy and Environmental Design.

LEED har særligt fokus på den miljømæssige del af bæredygtighed, herunder områder som energi og tekniske installationer, vandforbrug, materialer og ressourcer samt indeklima. Certificeringen er bygget op som et pointsystem med niveauerne Certified, Silver, Gold og Platinum. LEED er velegnet, hvis man arbejder i internationale porteføljer og skal tiltrække globale lejere.

BREEAM – Den europæiske generalist

Hvis BREEAM var en person, ville det være den europæiske generalist, der tilpasser sig bygningens kontekst og sikrer, at både mennesker og miljø trives.

BREEAM kommer fra Storbritannien og er den mest anvendte af de fire driftscertificeringer globalt set med over 600.000 certificerede bygninger i 2025. Navnet står for Building Research Establishment Environmental Assessment Method.

BREEAM ser både på den sociale og den miljømæssige del af bæredygtighed gennem fokusområder som sundhed, trivsel, indeklima, energi, materialer, transport og resiliens. Det er en generalist med bred faglig viden, der kan tilpasses forskellige bygningstyper, situationer og lande. Certificeringen følger et pointsystem og vurderes på en skala fra Unclassified til Outstanding.

Hvem har du brug for?

Alle fire certificeringsordninger skaber værdi og er stærke værktøjer til at optimere bygningsdriften. Valget handler først og fremmest om at finde den ordning, der passer bedst til jeres kontekst og kan skabe mest værdi for jeres FM-organisation.

Der kan være fordele i at vælge certificeringer, der tager udgangspunkt i en dansk eller nordisk kontekst – såsom DGNB (der er særligt udbredt i Danmark) og Svanemærket (som er udviklet med henblik på Danmark og norden).

Omvendt kan der også være fordele ved at vælge mere internationalt udbredte certificeringer som LEED og BREEAM, hvis man har bygninger uden for Norden og EU, som man ønsker at certificere.

Hvis man gerne vil arbejde mere målrettet med de sociale aspekter i en driftscertificering, så skiller DGNB og BREEAM sig ud ved blandt andet at inddrage brugertilfredshed, indeklima og trivsel.

I praksis afhænger valget af certificering af organisationens ambitioner, eksisterende procedurer, bygningstype og porteføljestrategi. Men uanset hvilken “person” man vælger, hjælper certificeringerne FM med at skabe bedre bygninger med fokus på bæredygtighed, stærkere dokumentation og et mere solidt beslutningsgrundlag. Herfra en opfordring til at gøre dig mere kendt med certificeringer for bygninger og drift.