Branding ved Bygge- og forandringsprojekter

Branding ved Bygge- og forandringsprojekter

Et byggeprojekt rummer et stort potentiale for øget branding. Som omtalt under Branding i forbindelse med Portefølje, er både placering af bygningen og relation til virksomhedens øvrige bygninger (f.eks. genkendelighed) en vigtig løftestang for værdi i relation til branding.

Også bygningens udformning kan i høj grad understøtte virksomhedens brand og image, både visuelt og i forhold til bæredygtighed. Det er ikke nyt at bruge bygninger som visuelle, ikoniske symboler på virksomhedens brand. Bygningers udformning er i nogle tilfælde et helt billedligt symbol på virksomhedens brand, som f.eks. Lego House i Billund, der ligner stablede legoklodser. Bygningens ikoniske udforming kan også blive identitetsskabende i sig selv, som f.eks. ’den sorte diamant’ i København , ’bølgen’ i Vejle, eller ’Bjerget’ i Ørestaden. Oftest er bygningens udformning dog mere indirekte symboler på virksomhedens brand, det kan f.eks. være høj kvalitet, en særlig oplevelse, transparens, eksperimenterende, nyskabende, discount eller andet.

Mens nogle virksomheder vælger at opføre ikoniske bygninger, vælger andre at opføre bygninger, der er mere standardiserede eller neutrale. Det kan være begrundet i økonomi, f.eks. lavere opførelsesomkostninger, eller være begrundet i eje/leje forhold. For virksomheder, hvor det er vigtigt ikke at signalere ødselshed, eller risiko-villighed, kan et standardiseret eller neutralt byggeri være en vigtig del af brandet. Det rigtige valg af bygningens udformning afhænger dermed af mange ting, og branding er bestemt en af dem.

Byggeprojekter er også en vigtig løftestang i forhold til virksomhedens fokus på bæredygtighed. Virksomheder, der er ambitiøse på bæredygtighedsdagsordenen kan lade byggeriet bæredygtigheds-certificere, og bruge dette aktivt i arbejdet med virksomhedens branding, eksternt såvel som internt. Nogle virksomheder prioriterer særligt synlige bæredygtighedstiltag i byggeprojekter for at øge branding værdien. Det kan f.eks. være synlige solceller, tydeligt genbrug f.eks. af træ eller mursten fra bygninger, der er revet ned, eller begrønning af facader og tagflader.

Når virksomheder skal renovere, eller udføre større vedligeholdelsesprojekter på deres bygninger, er der ligesom ved nybygningsprojekter, et potentiale i forhold til branding. Her gælder det samme, nemlig at tiltagene både visuelt kan være identitetsskabende og i forhold til bæredygtighed kan understøtte en grøn profil. Nogle renoveringsprojekter kan være vigtige i forhold til f.eks. energieffektivitet uden at være synlige for hverken medarbejdere eller eksterne interessenter. Efterisolering i forbindelse med tagrenovering, eller forbedret varme-/isolering ved vinduesrenovering er eksempler herpå. I tilfælde hvor indsatsen er mindre visuel, er det vigtigt, at FM organisationen kommunikerer de positive effekter ved projektet for at opnå værdien i forhold til branding.

Interiør i bygge- eller ombygningsprojekter, skal de valg, der træffes også understøtte virksomhedens brand. På samme måde som bygningen som helhed kan være ikonisk eller mere neutral og standardiseret, kan også indretningen i den nye – eller ombyggede – bygning være yderst specialdesignet eller bestå af standardvarer. Et bæredygtigt valg af inventar, f.eks. høj grad af genbrug, vil være vigtigt i et brand, der inkluderer bæredygtighed. Igen afhænger værdiforøgelsen i forhold til brandet af, at der er sammenhæng mellem det brand virksomheden ønsker, og f.eks. den indretning, der er valgt. Læs mere om space/workplace mangement i næste scope.

Værditræ for Branding ved “Bygge- og forandringsprojekter”

Interessenter og kommunikation ved “Bygge- og forandringsprojekter”

Eksterne interessenter: Ejere, investorer, leverandører, erhvervs- og faglige organisationer samt offentligheden

Interne interessenter: Topledelse, ledere af forretningsenheder og afdelinger, samarbejdsudvalg og medarbejdere

Kommunikation vedr. bæredygtighed rettes både mod virksomhedens eksterne og interne interessenter.

KPI’er for Branding ved Bygge- og forandringsprojekter

Tilbage til Værdiguide til FM

Links og referencer

Trine Thorn: Fremtiden Facility Manager, i: FM som digital forandringsagent. DFM, 2021

Per Anker Jensen: Håndbog i Facility Management. 4. udgave, DFM, 2021

Per Anker Jensen og Theo van der Voordt: Facilities management and corporate real estate management as value drivers – How to manage and measure adding value. Routledge, 2017

Forfatterne

Helle-Lohmann-Rasmussen-Sekretariatet-i-Dansk-Facilities-Management
Viden- og udviklingschef, DFM

Helle Lohmann Rasmussen

Helle Lohmann Rasmussen, Ph.d., viden- og udviklingschef i DFM. Helle er uddannet arkitekt fra Aarhus Arkitektskole i 2003, og har primært arbejdet med projektledelse af ombygning- og renoveringsprojekter og udviklingsprojekter i FM-organisationer, blandt andet DTU Campus Service.

Helle Lohmann Rasmussen, Ph.d., viden- og udviklingschef i DFM. Helle er uddannet arkitekt fra Aarhus Arkitektskole i 2003, og har primært arbejdet med projektledelse af ombygning- og renoveringsprojekter og udviklingsprojekter i FM-organisationer, blandt andet DTU Campus Service. Hun har en Master i Ledelse af Byggeri fra DTU Management fra 2015, og har for nyligt afsluttet et tre-årigt Ph.d. studie ligeledes på DTU Management, ved Center for Facilities Management. Hendes forskning fokuserer på videndeling mellem FM og byggeri og har i den forbindelse skrevet en række både videnskabelige og mere populære artikler. I DFM arbejder Helle blandt andet med udviklingsprojekter, udvalg og netværk.
Head of Group Workplace Management, Nordea

Trine Thorn

Trine er director of global workplace management i Nordea, hvor hun har der strategiske ansvar for real-estate, facility management, workplace experience samt Nordeas interne bæredygtighedsagenda.

Trine er director of global workplace management i Nordea, hvor hun har der strategiske ansvar for real-estate, facility management, workplace experience samt Nordeas interne bæredygtighedsagenda. Trine har erfaring med organisationsudvikling, partnerskaber, strategi og udvikling af real-estate porteføljer. Hun bruger sin baggrund fra marketing, HR og FM til at skabe sammenhæng mellem virksomhedens kultur, forretning og det fysiske rum. Hun er medforfatter på DFM’s ”Facility Management som digital forandringsagent”.