FM Lab – Strategisk bæredygtighed i FM

11. juni 2026

10:00 - 12:00

Om arrangementet

Mange FM-organisationer er igang med bæredygtighed, men hvordan arbejder FM-organisationer strategisk med bæredygtighed, og hvad kan vi lære af hinanden? Kom med til workshop og få et indblik i den strategiske tilgang til bæredygtighed blandt FM-organisationer i dag, samt mulighed for at sætte dit fingeraftryk på innovationsprojektet, der skal styrke hele FM-branchen.

Workshoppen afholdes som en del af projektet Bæredygtighedsstrategier i FM, som undersøger, hvordan bæredygtighedsstrategier udvikles og forankres. På workshoppen præsenterer projektgruppen de første indsigter fra et spørgeskema udsendt til hele FM-branchen og en række interviews. Der tegnes et første billede af, hvordan strategisk bæredygtighed i FM aktuelt ser ud, og hvilke forskellige tilgange, der tegner sig i branchen.

Vi bruger indsigterne som afsæt for dialog og fælles refleksion: Genkender du billedet? Hvad mangler? Og hvad virker i din organisation? Undervejs får du mulighed for at udfolde dine egne erfaringer, og gå hjem med nye perspektiver på dit eget arbejde.

Program

  1. Velkommen og Introduktion til projektet
    1. Om projektet: Bæredygtighedsstrategier i FM
    2. Indsigt i nyeste viden inden for strategisk arbejde med bæredygtighed ud fra projektets research
  2. Case: Sådan arbejder vi strategisk med bæredygtighed i FM hos DR
    Få et indblik i, hvordan DR arbejder strategisk med bæredygtighed i FM, herunder deres fokusområder og organisering samt erfaringer med, hvilke udfordringer der kan være i bæredygtighedsarbejdet.
    – Pia Halldorsson, Chefkonsulent Bæredygtighed i DR
  3. Dialog 1: Test af teser om strategisk bæredygtighed i FM
  4. Dialog 2: Hvad kendetegner en værdiskabende FM-specifik bæredygtighedsstrategi?
  5. Afrunding og tak for i dag
  6. Mulighed for at blive og netværke og spise en sandwich/ tage en sandwich med to go (slutter 12:30)

Målgruppe
Workshoppen er for FM’ere, der arbejder med eller har interesse for bæredygtighed. Det kan fx være dig, der er leder, medarbejder, bæredygtighedsansvarlig, ESG-ansvarlig, rådgiver eller konsulent inden for drift, ejendomsforvaltning eller rådgivning. Workshoppen er relevant uanset organisationstype – både for private virksomheder, kommuner og statslige organisationer.

 Efter workshoppen har du:

  • Et indblik i, hvordan andre FM-organisationer arbejder strategisk med bæredygtighed
  • Inspiration til, hvordan du selv kan styrke jeres strategiske tilgang til bæredygtighed
  • Nye perspektiver og input fra andre i branchen
  • Mulighed for at præge et projekt, der skal skabe konkrete anbefalinger til FM

Information


Dato

11. juni 2026

Tid

10:00 - 12:00

Adresse

BLOXHUB, Mødelokale Arena, Bryghuspladsen 8, 3.sal
1473 København K

Pris

Gratis

Arrangør

DFM