Om arrangementet
Vi inviterer til en inspirerende eftermiddag, hvor faglige oplæg, netværk og gode samtaler er i fokus. Til dette åbent hus netværksmøde dykker vi ned i konkrete erfaringer, ærlige indsigter og praksisnære løsninger til, hvordan FM kan kommunikere bæredygtighed både internt og eksternt.
Hvordan sikrer vi, at medarbejderne ikke blot informeres om bæredygtighedsinitiativer, men også føler sig engagerede og involverede, når FM-afdelingen udruller nye bæredygtighedstiltag? Hvilke faldgruber skal vi undgå, når vi kommunikerer om bæredygtighed, og hvordan skaber vi en kultur, hvor bæredygtighed bliver en naturlig del af hverdagen?
Dette arrangement er for alle som arbejder med bæredygtighed og FM, og det er en oplagt mulighed for at møde ligesindede, blive klogere på kommunikation og bæredygtighed samt få inspiration til dit arbejde – og måske på sigt blive en del af DFM’s netværk for Bæredygtighed og Data.
Program:
- Velkomst
v. Helle Lohmann Rasmussen, DFM og Michelle Kihl, Sustainability Manager, DTU Science Park - Bæredygtighed i FM – Kommunikation kan skabe forandring
v. Lotte Hansen, Direktør, Hansen & Ersbøll Agenda - Erfaringer fra FM: Arealoptimering og CO2-besparelse
v. Henrik Juul Nielsen, Niras - Erfaringer fra FM: Hvordan bygger man bro mellem ESG og FM?
v. Nicky Peter Gulholm, BEC og Anne Cecilie Lasa Gonzales, CBRE - Netværk og fælles samtale
- Tak for i dag
Målgruppe
Arrangementet er for alle med interesse i FM, bæredygtighed og kommunikation. Det er åbent for både medlemmer og ikke-medlemmer af DFM – så tag en kollega med og bliv inspireret til, hvordan din organisation kan styrke sin bæredygtighedskommunikation.
Efter deltagelse i arrangementet har du:
- Konkret inspiration til, hvordan FM kan kommunikere bæredygtighed internt og eksternt uden at falde i greenwashing-fælden.
- Indblik i, hvordan en FM-organisation har engageret medarbejderne i bæredygtighedsinitiativer og skabt reel forandring.
- Mulighed for at netværke med andre i branchen og dele erfaringer om bæredygtighedskommunikation i FM.
Obs. alle pladser til arrangementet er optaget, hvis du gerne vil på venteliste, kan du skrive en mail til tpe@dfm-net.dk.
Information
19. maj 2025
13:00 - 16:00
Bryghuspladsen 8, 3. sal - Mødelokale: Arena
1473
København V
Gratis
DFM