Brug Drift Byg 2025

27. februar 2025

09:00 - 16:00

Om arrangementet

TEMA 2025: INDTÆNK BRUG OG DRIFT FRA START TIL SLUT

Til trods for de faglige og organisatoriske skel, der i praksis ofte kan være mellem driftsherrer og bygherrer, så venter der branchen en række fælles udfordringer forude, som sætter rammerne for stort set alt, vi gør – nemlig behovet for at reducere byggeriets og driftens ressource- og klimaaftryk. Det stiller ikke bare krav til de materialer, vi bruger, men også til den måde vi planlægger, gennemfører og evaluerer vores projekter, og sidste ende drifter vores bygninger, på. Og frem for alt til, at opgaven løftes på tværs af både brugerbehov, drift og byggeri og de forskellige fagligheder, der knytter sig hertil.   

På dette års ‘Brug Drift Byg’ ser vi på, hvad de seneste år har budt på af vigtige læringer. Hvad er nyeste Best Practice, og hvordan kan en bedre sammenkobling af brug, drift og byggeri italesættes og løftes – internt i organisationen og på tværs af discipliner og fagligheder? 

Konferencen arrangeres i samarbejde mellem Bygherreforeningen og Dansk Facilities Management og kan ses i sammenhæng med konferencen om ‘Arealoptimering som vej til bæredygtighed’, som afholdes i efteråret 2025.  

Konferencen er udviklet til dig, som arbejder inden for, eller på tværs af, de tre fokusområder, og har brug for erfaringer, metoder og værktøjer til at løfte den vigtige brobygning mellem brugere, byggeri og drift – herunder mellemledere, driftschefer, ejendomschefer, fagledere, tekniske chefer m.fl.   

Vi glæder os til at byde dig velkommen i 2025! 

 

Bemærk: Er du medlem af Bygherreforeningen eller Dansk Facilities Management, så får du samme gode medlemspris, nemlig 3.780 kr. ex. moms. Alt du skal gøre er at tilmelde dig via siden her, så fratrækkes din rabat ved faktureringen.  

 

Program

09:00-09:30 Ankomst, registrering og morgenkaffe 

09:30-09:45 Velkomst og rammesætning af årets tema
Helle Lohmann Rasmussen, direktør, Dansk Facilities Management & Graves Simonsen, bæredygtighedschef, Bygherreforeningen

BYGNINGERS UDØDELIGHED
09:45-10:15 Åbningsoplæg: Generationer forgår, byer og bygninger består
Principielt er vores byer og bygninger kun til låns for de generationer, for hvem de opfylder et behov for rammer for liv. Behovene ændres over tid, brugere forgår, men byer og bygninger lever videre i generationer, når de er robuste, holdbare, funktionelle, smukke og bevarer en god arkitektonisk kvalitet. På den måde hænger bygninger, og den kontekst de befinder sig i, sammen og kan kontinuerligt inspirere og udfordre brugere, investorer, ejere og driftsansvarlige. Dette indlæg tager afsæt i et udfordringsbillede fra en ekspertgruppe under Kulturministeriet, der blev udgivet i midten af 2024, og ser på, hvilke faktorer, der har indflydelse på, hvordan vi bevarer og styrker vores byers og bygningers attraktivitet i et bæredygtighedsperspektiv.
Helle Søholt, CEO, Gehl Architects & medlem af og talsperson for Kulturministerens ekspertgruppe for en ny national arkitekturpolitik

DRIFT OG BYGGERI FÆLLES OM AT REDUCERE KLIMAAFTRYKKET
10:15-10:50 Drift og byggeprojekt i fælles indsats for bæredygtighed
Bæredygtighed og ESG er en vigtig del af Nationalbankens FM-strategiske arbejde, hvor CO2-regnskabet skal forbedres gennem hensyn til kulturarv, drift, indkøb og ikke mindst det omfattende renoverings- og restaureringsprojekt på bankens ikoniske hovedsæde på Holmens Kanal, der er i gang. I denne session får vi et indblik i det omfattende arbejde og de store miljømæssige gevinster ved f.eks. massiv øget digitalisering, fokus på indkøb og affald samt langt bedre udnyttelse af arealer, når bygningen igen tages i brug.
Stine Mariendal, Chief Facilities Management Officer, Danmarks Nationalbank

10:50-11:05 Formiddagskaffe og netværk

11:05-11:35 Data før digitalisering
Hvis brugen og vedligeholdelsen af vores bygninger ikke er databaseret, mister driften fokus, og hvis organisationen mangler en god dataledelse, øges risikoen for uhensigtsmæssige eller forkerte beslutninger ift. indkøb af digitale systemer og styringsværktøjer samt håndteringen af porteføljen. I denne session gennemgås hovedpointerne i god Data Governance omkring en stor portefølje, men som også kan skaleres til et mindre antal bygninger med samme effekt.
Michael Friis Ørsted, Chef for Bæredygtighed og Ejendomsdata, Københavns Ejendomme og Indkøb

11:35-12:15 Diskussion og refleksion: Kender du typen af udfordringer?
Mange FM-organisationer oplever udfordringer i selv helt nye, eller nyrenoverede, faciliteter. I denne session løfter vi sløret for de typer af udfordringer, FM-organisationer oplever oftest efter ibrugtagning. Deltagerne inviteres til at dele deres egne oplevelser og udfordringer, og sammen formulere anbefalinger til, hvordan de kunne være undgået.
Faciliteret af Helle Lohmann Rasmussen, direktør & Rikke Soede, projektleder, Dansk Facilities Management

12:15-13:15 Frokost   

PROCESSER OG VÆRKTØJER
13:15-13:45 Standardisering af tilstandsvurderinger
Tilstandsvurderinger udgør en vigtig brik ift. byg- og driftsherrers beslutningsgrundlag og derved muligheden for at gennemføre en vedligeholdelsesstrategi, der optimerer forholdet mellem økonomi, bæredygtighed og fremtidig anvendelse. I denne session introduceres en ny digitalt tilgængelig standard for og vejledning i metode, omfang og datastruktur til at udføre og vedligeholde tilstands-vurderinger af bygninger.
Tore Hvidegaard, adm. direktør, arkitekt MAA, 3dbyggeri Danmark

13:45-14:25 Fra byg til drift – FM-kompetencer til overtagelse af byggeprojekter 
Idriftsætning af en bygning efter f.eks. omfattende renovering eller en ny bygning spiller en afgøren-de rolle for den fremtidige bæredygtighed i driftsfasen. Det er en både stor og kompleks opgave, men nu er der hjælp at hente i DFM’s helt nye ’Guide til overgang fra byg til drift’. I oplægget her giver forfatterne til guiden et overblik over, hvad der skal ske ”bag kulisserne” i fasen op til og efter, at prominente personer skal klippe den røde snor, og brugerne flytter ind.
Rikke Soede, projektleder, Dansk Faclities Management & Susanne Balslev Nielsen, Senior Chief Consult, Rambøll

14:25-14:45 Eftermiddagskaffe og netværk 

SYNERGIER, KULTUR OG KOMMUNIKATION
14:45 – 15:20 Det gode samarbejde mellem bygherre- og driftsorganisationen
Dårlig kommunikation, eller fravær af kommunikation, kan blive et dødsstød for selv de mest ambitiøse og gennemtænkte indsatser. Kulturelt set, kan de faglige skel mellem byggeri og drift være hårdt optegnede og oftest befinder de to medarbejdergrupper sig på forskellige fysiske lokationer. På DTU har man knækket koden, og i denne session deles der ud af erfaringer og anbefalinger til arbejdet med at bygge bro og sikre fælles fokus på opgaven mellem bygherrefunktionen og driftsfunktionen hos en af Danmarks helt store bygningsejere.
Allan Aagaard Murphy, driftchef, Campus Service, DTU

15:20-15:45 Opsamling på formiddagens refleksionsøvelse samt afrunding af dagens program
Helle Lohmann Rasmussen, direktør, Dansk Facilities Management & Graves Simonsen, bæredygtighedschef, Bygherreforeningen 

15:45 Tak for i år

Der tages forbehold for ændringer

Talere

Helle Lohmann Rasmussen, direktør, Dansk Facilities Management
Graves Simonsen, bæredygtighedschef, Bygherreforeningen
Helle Søholt, CEO, Gehl Architects & medlem af og talsperson for Kulturministerens ekspertgruppe for en ny national arkitekturpolitik
Stine Mariendal, Chief Facilities Management Officer, Danmarks Nationalbank
Michael Friis Ørsted, Chef for Bæredygtighed og Ejendomsdata, Københavns Ejendomme og Indkøb
Tore Hvidegaard, adm. direktør, arkitekt MAA, 3dbyggeri Danmark
Rikke Soede, projektleder, Dansk Faclities Management
Susanne Balslev Nielsen, Senior Chief Consult, Rambøll
Allan Aagaard Murphy, driftchef, Campus Service, DTU

Praktisk

Konferencedagen er inklusiv morgenkaffe, frokost og eftermiddagskaffe. Læs mere om praktisk information.

Vil du være udstiller på dette arrangement?

Nu kan du som organisation eller virksomhed få en plads som udstiller ved udvalgte arrangementer.

Til vores arrangementer er viden, netværk og inspiration altid i fokus, og det har du nu mulighed for at bidrage til, ved at møde arrangementets deltagere til faglige diskussioner og netværk i løbet af dagen.

OBS: Udstillerne vælges altid ud fra om de har en faglig relevans for dagens deltagere, og du er derfor ikke garanteret en plads. Der er et begrænset antal pladser som udstillere ved vores arrangementer, og når en udstiller først er godkendt til at få en plads, tildeles pladserne efter først-til-mølleprincippet.

Læs mere og kontakt os for et samarbejde.

Tilmeldingsvilkår

Du kan frit flytte eller afmelde dig et arrangement indtil 30 dage før arrangementets start.
Efter 30 dage er tilmeldingen bindende og du vil modtage en faktura på det fulde beløb.
Er du alligevel forhindret i at deltage f.eks. på grund af sygdom, er du naturligvis velkommen til at sende en anden fra din virksomhed i dit sted. Du skal blot sende en e-mail til Rikke Mønster rsm@bygherreforeningen.dk og oplyse om ændringen.
Ved udeblivelse fra et arrangement faktureres deltageren for det fulde beløb.  
Ved uforudsete hændelser (f.eks. ved undervisers sygdom) eller manglende tilmeldinger kan arrangementet flyttes eller aflyses. Bliver arrangementet flyttet til en anden dato, har du mulighed for at framelde dig uden beregning.
Arrangementsansvarlig er Rikke Mønster rsm@bygherreforeningen.dk

Der tages forbehold for ændringer

Tilmelding kan ske her (nyt vindue åbner) 

Information


Dato

27. februar 2025

Tid

09:00 - 16:00

Adresse

BloxHub, Bryghuspladsen 10
1473 København K

Pris

3.780 kr. ex. moms og 5.400 kr. ex. moms for ikke-medlemmer

Arrangør

DFM x Bygherreforeningen