Om arrangementet
Hver dag danner vores bygninger ramme for mennesker, der mødes for at arbejde, modtage undervisning eller behandling, købe ind og meget, meget mere. Vores fysiske omgivelser har stor betydning for, hvor godt vi lykkes med det vi skal. Samtidig er vores bygninger en kilde til store udgifter – ikke mindst til drift. Arealerne skal rengøres, møbleres, opvarmes, vedligeholdes m.m. Og den samme drift belaster miljøet med energi- og varmeforbrug, affald og kemikalier.
Mange organisationer arbejder allerede målrettet på at optimere brugen af arealerne, så de skaber mest muligt værdi for os, der bruger bygningerne, med mindst mulig miljømæssig og økonomisk belastning. Det er et vigtigt arbejde, men det er bestemt ikke en nem opgave, og det er en opgave, der kræver en strategisk tilgang. På denne konference vil du blive klogere på de problemstillinger, du vil møde i arbejdet med arealoptimering og ejendomsstrategi, og høre fra andre, hvordan de griber arbejdet an, så du er klar til at skabe mest muligt værdi på færrest muligt m2.
Arealoptimering handler om at skabe mest mulig værdi med de kvadratmeter, vi skal bruge, og undgå at bruge flere m2 end vi har brug for. Denne konference samler frontløbere og eksperter, som deler viden, værktøjer og konkrete cases, så du kan:
- Arbejde målrettet med arealer og værdiskabelse
- optimere din ejendomsportefølje
- arbejde datadrevet og strategisk
- lykkes med kommunikation, forandringsledelse og brugerinddragelse
- Udvide dit netværk med andre, der ligesom dig, har fokus på arealoptimering
Dagens fokus //
- Hvilke muligheder giver det arealoptimering, også for fremtidens arbejdspladser?
- Hvordan skaber vi attraktive, fleksible og effektive arealer?
- Hvordan kan data og systemer understøtte beslutninger og dialog?
- Hvilken rolle spiller kommunikation, kultur og kontekst i arealstrategi?
Program //
09.00-09.30: Ankomst, kaffe og registrering
09.30-09.45: Velkommen til en dag om arealoptimering
Velkomst og rammesætning af dagens hovedtema: Hvordan kan organisationer skabe mere værdi på færre kvadratmeter?
Helle Lohmann Rasmussen, Dansk Facilities Management og Christine Skovgaard Madsen Bygherreforeningen
09.45-10.20: AI, Future Work og fremtidens arealbehov
AI og den teknologiske udvikling ændrer fundamentalt den måde, vi arbejder på. Derfor kan vi heller ikke planlægge fremtidens arbejdspladser og arealer, som vi gjorde i går. Brugen af bygninger bliver mere flydende og fleksibel, hvilket skaber nye muligheder for optimering, men også strategiske dilemmaer for organisationer og deres ejendomsporteføljer. I oplægget undersøger Henrik Järleskog, hvordan AI, nye arbejdsformer og ændrede medarbejder-forventninger påvirker vores behov for plads – og hvordan fremtidens bygninger kan blive mere intelligente, fleksible og menneskecentrerede. Henrik har 21 års international erfaring fra ejendoms- og FM-branchen. Han har blandt andet arbejdet globalt for ejendomsgiganten CBRE, været europæisk strategichef i Sodexo i fem år og derefter global managementkonsulent i EY i syv år, hvor han rådgav ejendoms- og arbejdspladsansvarlige i mere end 40 store virksomheder. I dag leder han AI-transformationer gennem Lead with AI og er bestyrelsesformand i proptech-virksomheden Flowpass.
Henrik Järleskog, North Fox Ventures / Lead With AI
10.20-10.25 Brainbreak
10.25-11.05: Fra forskning til praksis: Shared Space og arealhåndtering
Mange arealer bliver kun brugt i en lille del af døgnet, og kan sagtens deles af flere. Det er hovedkonklusionen i Rikkes forskning om shared space, og her præsenterer hun begreber og konklusioner fra sin Ph.d. Siden sit forskningsarbejde har hun i mere end ti år har bragt teorierne ud i praksis i arbejdet som space manager for mere end en million kvadratmeter, først på DTU og nu hos Novo Nordisk, hvor arealerne spænder over komplekse laboratorier, kantiner, kontorarealer og meget mere. Hør hvordan arealanvendelse bringes i spil både når organisationerne er i eksplosiv vækst eller det modsatte, og om hvor langt man kan komme med en ny tankegang til bedre at udnytte ressourcer på tværs af ejerskab, lejekontrakter og ikke mindst hvem skal bestemme over kaffen. Et oplæg, der kombinerer forskning med praksis.
Rikke Brinkø Berg, Space Manager, Real Estate, Novo Nordisk
11.05-11.25: Kaffepause
11.25-11.55: Fra kontorpladser til samarbejdsmiljøer: Moderniseringen af Gentofte Rådhus
Hvordan skaber man stærkere samarbejde, når medarbejderne er spredt på flere adresser? Og hvordan kan de fysiske rammer bidrage til bedre opgaveløsning og mere værdi for borgerne?I Gentofte Kommune er en del af svaret en omfattende modernisering af rådhuset og etableringen af aktivitetsbaserede arbejdsmiljøer. I dette oplæg fortæller programleder Carsten Sommer Møller om baggrunden for det igangværende projekt, de vigtigste erfaringer og de muligheder, der opstår, når arbejdspladsen designes til samarbejde, fleksibilitet og fællesskab.
Carsten Sommer Møller, selvstændig konsulent, programleder, Gentofte Kommune
11.55-12.25: Mindre plads giver bedre arbejdsmiljø og mere nærvær i NCC
I sommeren 2025 inviterede NCC deres medarbejdere velkommen tilbage på et nyistandsat hovedkontor i Company House i Gladsaxe, nu på 40% mindre areal end før istandsættelsen. Hele to etager kunne udlejes til anden side, men ingen lider afsavn og data om tilstedeværelse taler sit tydelige sprog om tilstrækkelig plads. Indretningen er målrettet de forskellige behov igennem en arbejdsdag og nogle af tilbagemeldingerne fra medarbejderne er, at den nye indretning skaber mere nærvær og et roligere arbejdsmiljø. Hør Karina fortælle om data, proces og reaktioner på de nye, reducerede omgivelser.
Karina Mary Andersen, projektdirektør, NCC
12.25-12.30: Afrunding før frokost
Kort opsamling på dagens første temaer
12.30-13.15: Frokost
Frokost serveres ved buffet foran salen, og kan nydes ved bordene i konferencesalen eller på siddetrappen i udstillingsområdet.
13.15-13.45: Ejendomsstrategi i en tid med forandring på erhvervsskolen TEC
Hvordan sikrer vi, at vi har de rigtige kvadratmeter på de rigtige tidspunkter, når uddannelser flytter rundt, ændrer størrelse og samtidig kræver tunge værksteder og plads til en flymotor? Erhvervsskolerne er under konstant forandring og særligt i disse år med uddannelsesreformen på vej. Med afsæt i erfaringer fra TEC deler Morten Emborg konkrete eksempler på, hvordan fleksible læringsmiljøer og en strategisk tilgang til ejendomsporteføljen kan øge kapacitetsudnyttelsen, understøtte skiftende behov og bidrage til en mere bæredygtig anvendelse af bygninger – samtidig med at skolen sikrer attraktive miljøer for nuværende og kommende elever.
Morten Emborg, direktør, TEC
13.45-14.30: Din arealstrategi har brug for branding!
Du har lagt den perfekte arealstrategi. Færre kvadratmeter. Mere værdi. Bedre udnyttelse af pladsen. Så langt, så godt. Nu begynder den svære del. For nu skal strategien besluttes. Mennesker skal flytte plads. Vaner skal ændres. Kontorer skal deles. Og pludselig handler det ikke længere om kvadratmeter, men om mennesker. Her bliver kommunikationen afgørende. For selv den bedste strategi skaber ingen værdi, hvis ingen har lyst til at være en del af den. På denne session deler Rasmus enkle principper og konkrete erfaringer fra arbejdet med branding og forandringskommunikation i virksomheder, kommuner og startups. Du får indsigt i, hvordan branding kan gøre din arealstrategi lettere at forstå, lettere at acceptere – og langt lettere at lykkes med. Undervejs prøver vi også metoderne af gennem små, praktiske øvelser.
Rasmus Thomsen, Selvstændig brandstrateg, ItsRasmus.com
14.30-14.50: Pause
14.50-15.20 Arealoptimering i et globalt perspektiv
Vestas har lokationer i hele verden, og har kontorer og produktionsanlæg placeret i adskillige lande. Uden stram styring på arealanvendelsen, kan overflødige kvadratmeter hurtigt blive en alvorlig belastning for virksomheden, og spænde ben for en ambitiøs bæredygtighedsstrategi. Karina har fra hovedkontoret i Danmark arbejdet med udrulning af principper for kontorarbejdspladser, der sikrer værdi for medarbejderne, virksomheden og med mindst mulig belastning på planeten, og samtidig sikrer at de fysiske rammer passer til både den nuværende og fremtidige måde at arbejde på. Karina deler erfaringer i en international kontekst, hvor globale retningslinjer og arealprincipper møder lokal kultur, arbejdsmarked og medarbejderforventninger over hele kloden.
Karina Gram, Regional Director NCE & MED, Real Estate & Facility Management Vestas Wind Systems A/S
15.20-15.50: Sufficiency som strategi: Kan mindre være bedre?
Forskningen taler sit tydelige sprog i både ind- og udland: Vi skal forbruge færre kvadratmeter for at belaste kloden mindre. Arealoptimering og -reducering bliver en vigtig brik i vores omstilling af samfundet. Det gælder både vores erhvervsarealer og vores private arealer: Vi skal nøjes med mindre. Vi slutter derfor dagen med at løfte blikket lidt fra arealoptimering, og se mønstre fra en samfundstrend, der rækker langt ud over arealstrategi, fremtidens arbejdsplads og space management, nemlig med introduktion til begrebet “sufficiency” (tilstrækkelighed). Toke har forsket i vores hverdags- og arbejdsliv i mere end 20 år, og har bragt begrebet til Danmark. Med oplægget her deler Toke indsigter og perspektiver i forhold til behovet for at bruge mindre og hvordan det kan være en anledning til at tænke nyt i arealanvendelse, både på arbejdspladsen, i det private og i udviklingen af vores byer. Som en del af oplægget stiller han spørgsmålet: Hvor meget har vi egentligt brug for, og hvad kan vi opnå ved at skære noget fra?
Toke Haunstrup, AAU
15.50 -16.00: Fælles afrunding: Hvad driver dagsordenen om arealoptimering?
Opsamling på dagens vigtigste indsigter og perspektiver for de kommende år.
Du får //
✔️ Inspiration fra frontløbere i både det private, det offentlige og universitetsverdenen
✔️ Indblik i konkrete strategier og systemløsninger
✔️ Mulighed for at stille spørgsmål, netværke og sparre
Konferencen arrangeres i samarbejde mellem Bygherreforeningen og Dansk Facilities Management.
Pris //
Medlemspris
3.850 DKK ex. moms
Ikke medlemmer
5.500 DKK ex. moms
Er du medlem af Dansk Facilities Management eller Bygherreforeningen? Så får du medlemspris.
Er du kun medlem af DFM, skal du benytte koden: DFM-Medlem ved tilmelding for at få 30% i rabat.
Information
17. november 2026
09:00 - 16:00
Bryghuspladsen 10, 1473 København
Fra 3.850 DKK ex. moms
DFM x Bygherreforeningen

