Om arrangementet
DFM’s digitaliseringsudvalg vil med dagens cocreation-eksperimentarium teste i fællesskab med deltagerne, hvad nutidens AI reelt kan bidrage med i FM – og hvor den kommer til kort. Vi sætter et konkret datasæt i spil og arbejder live med prompts, mønstre og visualiseringer. Målet er pragmatisk: hvilke opgaver giver AI værdi i dag, hvordan kvalitetssikrer vi output, og hvor skal der sættes sund skepsis ind?
FM står midt i en digital omstilling, hvor AI, data-drevet drift og automatisering ikke længere er fremtidsmusik, men en del af værktøjskassen. Denne halvdags-session er designet som et fælles læringslaboratorium: Vi co-skaber prompts, udfordrer antagelser, og evaluerer output i realtid på tværs af fagligheder. Undervejs tester vi, hvordan AI kan understøtte opgaver som driftsanalyse, energiforståelse, kvalitetsopfølgning, fejlfinding og prioritering – og vi belyser bias, datastruktur og governance som forudsætninger for at lykkes.
Du kan forvente konkrete takeaways: eksempler på gode prompts og prompt-strategier, typiske faldgruber (og hvordan du undgår dem), samt en realistisk forståelse af, hvornår AI er et stærkt supplement – og hvornår domæneviden, datakvalitet og professionelt skøn vejer tungere.
Hvad gør vi på dagen?
Live data-workshop: Vi anvender et kurateret datasæt i flere scenarier (bygningsdata, driftsmønstre, CO₂, nøgler/arbejdsordrer, kvalitetsopfølgning, deadlines).
Prompt-cocreation: Deltagerne byder ind med formuleringer, afprøver variationer og ser forskelle i output.
Kvalitetssikring: Vi gennemgår metoder til at validere svar, spore kilder, dokumentere antagelser og håndtere bias.
Visualisering & værktøjer: Hvad kan AI levere af grafer, opsummeringer og udkast, og hvornår bør det løftes i dedikerede BI-værktøjer?
Alle findings bliver vendt med det stærke panel bestående af:
Rasmus Gorm Petersen, Managing Director, PropTechOS
Astrid Marie Hall, Chefkonsulent i Region H
Program
11.30 Ankomst og frokost
12.00 Velkomst v. Karen W Nielsen, DFM
12.10 AI Hvor er vi på modenhedstrappen ved Jan Johansson, DFM og Khoa Dang Ngo, Puntos
12.30 Præsentation af talere, panel og dagens formål ved Kennet Fredebo, Artelia A/S
12.40 Intro til AI og gode overvejelser ved brug af AI, Kennet Fredebo, Artelia A/S
13.00 Pause
13.20 Præsentation af datasæt og scenarie for dataanalyse ved Thomas Søsted, IdeasFM
13.45 Eksperimentet kører med søgninger indenfor Bygningsdata og driftsmønstre – Reglementer, offentlige data, adfærd og nedetid på elevatorer
14.30 Pause
14.50 Eksperimentet fortsætter med søgninger indenfor CO₂, driftopgaver af nøgler. Andre søgninger på Kvalitet, fagområder og deadlines
16.00 Tak for i dag – Opsummering af læringspunkter og næste skridt for AI i FM
Målgruppe
FM-professionelle, der ønsker at forstå og udnytte AI’s potentiale til at skabe smartere, mere effektive og bæredygtige løsninger i Facility Management!
Hvis tilmeldngen er fuld, så send en mail til kwn@dfm-net.dk, hvis du vil på venteliste.
Efter mødet ved du
Hvad dagens AI kan med dataanalyse af store datamængde
Hvilke prompts du selv kan bruge – måske:-)
Hvilke overvejelser du bør gøre, før du anvender AI
Hvem i FM branchen som er interesseret i AI og har fået et personligt netværk
Information
23. oktober 2025
11:30 - 16:00
Bryghuspladsen 8, 3
1473
København K
Gratis for medlemmer
DFM's Digitaliseringsudvalg

