Produktivitet

Værdidefinitionen af "Produktivitet"

Produktivitet er et mål for output set i forhold til input ved en produktionsproces og kan opgøres med anvendelse af formlen: Produktivitet = Output/Input.

Inden for økonomi måles produktivitet som værdien af det producerede, f.eks. opgjort som salgsværdi, divideret med værdien af de anvendte ressourcer, der anvendes i produktionen. Økonomer opdeler produktivitet efter de forskellige produktionsfaktorer: Arbejdskraft, kapital (teknologi, bygninger og virksomhedens infrastruktur) og materialer (råvarer og forbrugsstoffer). Dette betegnes faktorproduktivitet. Input i arbejdsproduktivitet opgøres som udgifter til arbejdsløn.

I produktions- og driftsledelse opgøres produktivitet ofte i fysiske enheder, f.eks. antal producerede enheder divideret med antal medarbejdere involveret i produktionen, f.eks. opgjort ved antal fuldtidsækvivalente medarbejdere eller antal arbejdstimer. Nogle serviceydelser kan også opgøres i fysiske enheder, f.eks. ved rengøring med output opgjort som rengjort areal i m2 og input opgjort som antal arbejdstimer, og ved catering med output opgjort som antal producerede måltider og input opgjort som antal kantinemedarbejdere. Ved mere uhåndgribelige serviceydelser kan det imidlertid være vanskeligt at opgøre output i fysiske enheder.

Det samme gælder ved videns arbejde. Her er det derfor almindeligt at opgøre produktiviteten som den oplevede produktivitet, dvs. den enkelte medarbejders opfattelse af output set i forhold til opfattelsen af input. Det er naturligvis subjektivt og dermed ret usikkert, men ved opgørelser på ensartet måde for større grupper af medarbejdere og på forskellige tider kan der indsamles nyttig viden om variation og udvikling i produktivitet for videns arbejdere. Det er imidlertid væsentligt at sondre mellem den individuelt oplevede produktivitet og produktivitet på forskellige organisatoriske niveauer, f.eks. team, afdeling, division og hele virksomheden. Ved indførelse af initiativer til at øge videndeling er det ofte konstateret, at der sker et fald i den oplevede individuelle produktivitet, men en stigning i den organisatoriske produktivitet. Det kan derfor være relevant at indsamle oplysninger om den oplevede produktivitet både for de menige medarbejdere og for ledere på de forskellige niveauer.

FM’s betydning for produktivitet

FM kan påvirke en virksomheds produktivitet både positivt og negativt. Det kan i forhold til arbejdsproduktivitet illustreres ud fra teori om motivation. FM er grundlæggende noget, der bare skal være i orden for at medarbejderne ikke bliver utilfredse. Som sådan er FM en hygiejnefaktor, som det betegnes i Herzberg’s motivationsteori. Hygiejnefaktorer er faktorer, der har en negativ effekt på motivation, hvis de ikke er til stede i tilfredsstillende grad, men de kan ikke bidrage til at øge motivation. Dertil kræves motivationsfaktorer.

Såfremt FM udgør en tilfredsstillende hygiejnefaktor, så skaber FM værdi for virksomheden ved at have en nødvendig men neutral betydning for produktivitet. Der er dog også mulighed for at FM kan være en motivationsfaktor, der bidrager til øget produktivitet. Det kan f.eks. ske ved at skabe attraktive fysiske rammer og serviceydelser, der medvirker til at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere. Dermed kan FM skabe merværdi i form af øget produktivitet.

FM har store muligheder for at være en vidtrækkende motivationsfaktor for egne medarbejdere og evt. medarbejdere hos leverandører ved at skabe meningsfyldt arbejde. Til gengæld er det vanskeligere for FM at være en motivationsfaktor for kernevirksomhedens medarbejdere. Forskning viser at det adfærdsmæssige miljø har større betydning end det fysiske miljø for arbejdsproduktivitet. I Maslow’s behovspyramide udgør påskønnelse og selvrealisering de øverste 2 af i alt 5 niveauer, og dem har FM begrænset indflydelse på. Ansvaret for dette ligger primært hos topledelsen, HR og ledere i kernevirksomhedens organisation. Ved samarbejde med andre supportfunktioner som HR og IT kan FM dog også have en vis indflydelse.


Effekten af produktivitet

Øget produktivitet opnås, når ændringen i output fra år til år er højere end ændringen i input. Hvis output øges med uændret input, så vil det alt andet lige medføre øget omsætning med direkte effekt på virksomhedens toplinje. Hvis output er uændret og input reduceres, så vil det alt andet lige medføre lavere omkostninger. Uanset hvad, så indebærer øget produktivitet alt andet lige lavere enhedsomkostninger og forbedrer virksomhedens profitabilitet samt konkurrenceevne og har dermed direkte effekt på virksomhedens bundlinje. Alt andet er imidlertid sjældent lige. Hvis konkurrenterne øger produktiviteten i samme grad, så vil den pågældende virksomheds konkurrenceevne være uændret. Produktivitetsstigning er dog stadig afgørende for at opretholde konkurrenceevnen.


Værdibeskrivelse

I afsnit 3 præsenteres værdibeskrivelse opdelt i 5 scopes og med figurer med værditræer. Værditræerne identificerer en række potentielle løftestænger for værdiskabelse for specifikke underområder for hvert scope. For hver løftestang angives med grønne typer de potentielle benefits (fordele) og med rød skrift de potentielle negative konsekvenser, der kan være i forhold til pågældende løftestang. Der angives desuden information om interessenter og kommunikation samt tabeller med KPI-er for hvert scope.

Produktivitet

Produktivitet ved “Bygningsportefølje”

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Pellentesque blandit, diam quis lobortis condimentum, lectus dolor mattis dui, vel lacinia odio tortor sed odio. Donec nec pellentesque leo, eget porttitor nisi. Sed nec ex nulla. Vivamus sit amet risus eget sapien euismod ultricies eget vitae enim. Duis lacinia diam sed laoreet vestibulum. Quisque nec iaculis erat. Curabitur condimentum eu eros finibus suscipit. Praesent rutrum lacinia leo, sit amet facilisis nisl vehicula a. Vestibulum ante ipsum primis in faucibus orci luctus et ultrices posuere cubilia curae; Sed molestie, turpis vitae ornare pulvinar, turpis augue fermentum massa, nec tempor sem diam quis nulla. In non dapibus est. Sed feugiat, tellus sed hendrerit luctus, erat ex vehicula magna, at pellentesque dolor mi ut nunc. Cras rhoncus justo nunc, pretium cursus ligula sodales eget. Suspendisse sed lorem non justo convallis venenatis sagittis varius lectus. Maecenas in accumsan arcu. Sed non tortor pretium, dapibus lectus quis, finibus mi.

Værditræ for Produktivitet ved “Bygningsportefølje”

Interessenter og kommunikation ved “Bygningsportefølje”

Eksterne interessenter: Ejere og investorer er interessenter på et ordnet niveau i forhold til virksomhedens
samlede økonomiske resultat og konkurrenceevne.
Interne interessenter: Ledere på alle niveauer er de primære interessenter i forhold til at skabe
produktivitetsudvikling samt i forhold til virksomhedens og afdelingers økonomiske resultater og
konkurrenceevne. Alle virksomhedens medarbejdere er desuden interessenter i forhold at bidrage til
produktivitetsudvikling samt i forhold til deres løn- og arbejdsforhold.

Kommunikation: Ledere bør rapportere opad om produktivitetsudviklingen inden for deres ansvarsområde
og aftale mål og eventuelt investeringer for den fremtidige produktivitetsudvikling. Ledere bør desuden
præsentere resultaterne for deres underordnede og planlægge tiltag, der kan bidrage til at opnå mål for
den fremtidige produktivitetsudvikling.

KPI’er for Produktivitet ved Portefølje

Tilbage til Værdiguide til FM

Links og referencer

Produktivitet som værdiparameter behandles mere indgående i et bogkapitel:
Iris de Been, Theo van der Voordt and Barry Haynes (2017): Productivity. Chapter 10 in: Per Anker Jensen
and Theo van der Voordt. (eds.): Facilities Management and Corporate Real Estate Management as Value
Drivers: How to Manage and Measure Adding Value. Routledge, Oxfordshire, UK.

Produktivitet som værdiparameter behandles mere indgående i et bogkapitel:
Iris de Been, Theo van der Voordt and Barry Haynes (2017): Productivity. Chapter 10 in: Per Anker Jensen
and Theo van der Voordt. (eds.): Facilities Management and Corporate Real Estate Management as Value
Drivers: How to Manage and Measure Adding Value. Routledge, Oxfordshire, UK.

Sammenhæng mellem og produktivitet og det adfærdsmæssige og det fysiske miljø behandles i et
bogkapitel:
Barry P. Haynes, Nick Nunnington and Timothy Eccles (2017): Productivity: how CREAM can support
improved business productivity. Chapter 11 in: Barry P. Haynes, Nick Nunnington and Timothy Eccles:
Corporate Real Estate Asset Management – Strategy and Implementation. Second edition. Routledge,
Oxfordshire, UK.

Produktivitet som værdiparameter behandles mere indgående i et bogkapitel:
Iris de Been, Theo van der Voordt and Barry Haynes (2017): Productivity. Chapter 10 in: Per Anker Jensen
and Theo van der Voordt. (eds.): Facilities Management and Corporate Real Estate Management as Value
Drivers: How to Manage and Measure Adding Value. Routledge, Oxfordshire, UK.

Problemet med at opgøre produktivitet ved FM og serviceydelser er behandlet i en videnskabelig artikel:
Jan Bröchner (2016): Measuring the Productivity of Facilities Management. Journal of Facilities
Management, Vol. 15, No. 3.

https://www.emerald.com/insight/content/doi/10.1108/JFM-04-2016-0013/full/html

Målinger af oplevet produktivitet opgøres bl.a. af konsulentvirksomheden Leesman baseret i Storbritannien
og Centre for People and Buildings i Holland:

www.leesmanindex.com
https://www.cfpb.nl/en/

Produktive møder behandles i et masterspeciale fra DTU med cases om COWI og Procter & Gamble:
Henrik Juul Nielsen (2019): Optimisation of knowledge workplaces by new layout and technology – The use
of layout, design and technology to enhance efficiency in work processes and space management in
knowledge workplaces. Master Thesis. DTU Management Engineering. The Technical University of
Denmark.

https://findit.dtu.dk/en/catalog/2451190019

Mødetyper behandles i et bogkapitel:
Trine Thorn (2018): Fremtidens Facility Manager – Kulturskaber i en digitaliseret verden. Kapitel i: (2018):
Facility Management som digital forandringsagent – Hvad vi mener, du skal vide om transformation af FM i
en digital tid. Dansk Facilities Management Netværk.

https://www.dfm-net.dk/den-digitale-forandringsagent

Business continuity behandles i en række internationale standarder, bl.a.:
ISO (2012a): Societal security – Business continuity management systems – Requirements. International
Standard IS0 22301. International Organization for Standardization.
ISO (2012b): Societal security — Business continuity management systems — Guidance. International
Standard ISO 22313. International Organization for Standardization.

https://www.iso.org/obp/ui/#search

Service med fokus på oplevelser behandles i bogen:
ISS (2018), Future of Service Management. ISS Vision 2020. White Book.

http://www.publications.issworld.com/ISS/External/issworld/White_papers/ISS2020VisionTheFutureofServiceManagement/

Forfatter

Professor emiritus, DTU

Per Anker Jensen