Bæredygtighed ved Bygge- og forandringsprojekter

Bæredygtighed ved Bygge- og forandringsprojekter

Ved bygge- og forandringsprojekter kan der opnås værdiskabelse i forhold til bæredygtighed ved at optimere anvendelsen af materialer. Det kan ske ved at skabe et godt beslutningsgrundlag i planlægningsfasen i form af livscyklusanalyser for at begrænse uønskede miljøpåvirkninger. En anden løftestang er at sikre genbrug af materialer. Endelig kan det være en løftestang at reducere byggeaffald ved en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af både design og udførelsesproces.

Der kan endvidere ved bygge- og forandringsprojekter opnås værdiskabelse i forhold til bæredygtighed ved at optimere anvendelsen af energi. Det kan ske ved at reducere energiforbrug både af den færdige bygninger gennem hensigtsmæssigt design og under udførelsen af byggeriet. Byggefasen er særdeles energi- og miljøbelastende. En grundig planlægning og et godt samarbejdsklima bidrager positivt til bæredygtighed og skaber værdi. Hvis byggeriet kan årstidsplanlægges, så et minimum af vinterforanstaltninger skal anvendes, vil det være et plus. En byggestil og teknik, der medfører en så hurtig lukning af råhus som muligt, reducerer behovet for udtørring mm. og kan dermed bidrage til bæredygtighed (og økonomi). En anden løftestang er at optimere forsyningen af energi, herunder samtænkning af forsyningen af flere bygninger og valg af miljøvenlige forsyningsformer. Endelig kan det ske ved selv at producere bæredygtig energi, dvs. producere el eller varme baseret på vedvarende energikilder (sol, vind, vand, geotermisk varme).

Bygninger kan også projekteres, så de forholdsvis enkelt kan ombygges til anden anvendelse, f.eks. fra værksted til laboratorium eller fra laboratorium til kontor osv., jf. værdibeskrivelse for Fleksibilitet. Certificeringsordninger som DGNB, statens frivillige bæredygtighedscertificering og andre bæredygtighedsværktøjer kan være en god arbejdsramme for bygge- og forandringsprojekter.

Værditræ for Bæredygtighed ved “Bygge- og forandringsprojekter”

Interessenter og kommunikation ved “Bygge- og forandringsprojekter”

Eksterne interessenter: Ejere, investorer, leverandører, erhvervs- og faglige organisationer samt offentligheden

Interne interessenter: Topledelse, ledere af forretningsenheder og afdelinger, samarbejdsudvalg og medarbejdere

Kommunikation vedr. bæredygtighed rettes både mod virksomhedens eksterne og interne interessenter.

KPI’er for Bæredygtighed ved Bygge- og forandringsprojekter

Tilbage til Værdiguide til FM

Links og referencer

Bæredygtighed som værdiparameter behandles mere indgående i et bogkapitel:

Susanne Balslev Nielsen, Antje Junghans and Keith Jones (2017): Sustainability. Chapter 15 in: Per Anker Jensen and Theo van der Voordt. (eds.): Facilities Management and Corporate Real Estate Management as Value Drivers: How to Manage and Measure Adding Value. Routledge, Oxfordshire, UK.

https://www.routledge.com/Facilities-Management-and-Corporate-Real-Estate-Management-as-Value-Drivers/Anker-Jensen-van-der-Voordt/p/book/9781138907188

Hjælp til strategier og udvikling inkl. energiledelse og bæredygtighedsstrategier:

http://www.cfm.dtu.dk/formidling/jubilaeum#guide-til-fm-vaerktoejer

http://www.cfm.dtu.dk/formidling/jubilaeum#jubilaeumsbog

Hjælp til totaløkonomi og levetidsomkostninger:

https://lccbyg.dk/

Gængse metoder til at arbejde systematisk med energi- og miljøledelse:

https://www.ds.dk/da/fagomraader/energi-miljoe-og-baeredygtighed

Introduktion til ESG (Environmental, Social and Governance):

https://www.nordea.com/da/baeredygtighed/baeredygtig-forretning/hvad-er-esg/

Introduktion til FN´s 17 verdensmål:

https://www.verdensmaalene.dk/fakta/verdensmaalene

Forfatterne

Professor emeritus, DTU og æresmedlem i DFM

Per Anker Jensen

Per Anker Jensen er uddannet som civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU), og han har en PhD fra DTU og en MBA fra CBS. Per har 20 års praktisk erfaring fra Rambøll og DR. I 2005 blev han ansat på DTU som lektor og fra 2009 som professor med speciale i Facilities Management.

Per Anker Jensen er uddannet som civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU), og han har en PhD fra DTU og en MBA fra CBS. Per har 20 års praktisk erfaring fra Rambøll og DR. I 2005 blev han ansat på DTU som lektor og fra 2009 som professor med speciale i Facilities Management. I perioden 2008 til 2019 var han leder af Center for Facilities Management – Realdania Forskning (cfm.dtu.dk). I 2020 blev han professor emeritus ved DTU Management Engineering.

Per er forfatter af et stort antal bøger, videnskabelige papers og faglige artikler, bl.a. i FM Update. Han er forfatter af ”Håndbog i Facilities Management”, der blev udgivet af DFM i første udgave i 2001, og som i 2021 er udgivet i 4. udvidede udgave. Per blev i 2020 æresmedlem af DFM.

FM Ekspertisechef, NIRAS

Susanne Balslev Nielsen

Susanne er uddannet civilingeniør, har en ph.d. og er ansat i NIRAS som ekspertisechef i Facilities Management (FM) i afdelingen Strategi og Analyse, som er del af bygherrerådgivningen. Her hjælper hun bygge- og driftsherrer med udvikling, strategi og dokumentation.

International kapacitet med mange års erfaring med strategisk facilities management og bæredygtig udvikling – i både teori og praksis. Susanne har især stor erfaring med FM rådgivning, kompetenceopbygning og forskning. Fra 2019 dansk medlem af FM standardiseringsudvalg (DS/CEN/ISO).

Susanne er uddannet civilingeniør, har en ph.d. og er ansat i NIRAS som ekspertisechef i Facilities Management (FM) i afdelingen Strategi og Analyse, som er del af bygherrerådgivningen. Her hjælper hun bygge- og driftsherrer med udvikling, strategi og dokumentation.
Tidligere var Susanne lektor på Danmarks Tekniske Universitet først med speciale i bæredygtig byudvikling og facilities management og hun har arbejdet som chefkonsulent i Region Hovedstadens Center for Ejendomme i 2017-2018. På DTU var hun vicecenterleder i Center for Facilities Management og hun var en årrække leder af det europæiske FM forskningsnetværk i EuroFM. I 2014-19 var hun ekstern professor i FM på Oslo Business School (OsloMet) og hun fortsætter med at bygge bro til universitetsverdenen i NIRAS. Gennem årene er det blevet til flere lærebøger og mere end 100 artikler om FM.

Susanne hjælper kunder med:
1. Strategi og planlægning
2. Dokumentation og analyse
3. Bæredygtig FM
4. Byggeri til drift
5. Kompetenceudvikling i form af sparring, oplæg, kurser og netværk