FM Brief – Bæredygtighedsrapportering for SMV’er

8. oktober 2026

09:00 - 10:00

Om arrangementet

EU arbejder i øjeblikket på en forenklet ESG-ramme, VSME, målrettet små og mellemstore virksomheder. Det betyder, at mange virksomheder skal forholde sig til en ny måde at arbejde med bæredygtighedsrapportering på.

Men hvad er VSME egentlig? Hvornår er man omfattet af CSRD, og hvornår er VSME relevant?
Og hvad skal FM-organisationer være særligt opmærksomme på i arbejdet med VSME og bæredygtighedsdata?

Det får du svar på i dette FM Brief, hvor vi sætter fokus på VSME og FM’s rolle i bæredygtighedsrapportering og -arbejde.

Webinaret indledes med en kort, interaktiv test via Slido, hvor du kan få indblik i, om din virksomhed er omfattet af CSRD – og hvor tæt I eventuelt er på rapporteringskravene.

Herefter introducerer vi VSME-rammen, herunder de vigtigste krav, opmærksomhedspunkter og konsekvenser set fra et FM-perspektiv. Herefter deler Forenede Service deres praksiserfaringer med ESG-rapportering og giver indblik i både udfordringer, læringer og konkrete erfaringer fra arbejdet med VSME.

Program

  • Velkomst
    v/ Rikke Soede, projektleder, DFM
  • Er din virksomhed omfattet af CSRD?
    Du får svaret live i webinaret via. en afstemning i Slido
  • Hvad er VSME – og hvorfor og hvornår er det relevant for FM?
    Introduktion til VSME-rammen og hvordan den relaterer sig til CSRD og FM’s rolle i værdikæden
    v/ Marianne Hartz Thomas, ekspert i bæredygtighedsrapportering
  • Forenede Service: Vores erfaringer
    Erfaringer med ESG-rapportering, udfordringer og læringer
    v/ Sidsel Lundtang Rasmussen, Bæredygtighedschef, Forenede Service Danmark
  • Afrunding og spørgsmål

Målgruppe

Webinaret er relevant for FM-professionelle i små og mellemstore organisationer, der arbejder med eller understøtter bæredygtighedsrapportering.

Efter webinaret har du:

  • Fået indsigt i, hvad VSME er, og hvordan det adskiller sig fra CSRD
  • Afklaret, om din virksomhed er omfattet af rapporteringskravene
  • Fået viden om, hvordan FM kan understøtte ESG-rapportering i praksis
  • Blevet inspireret af erfaringer fra praksis

Tilmelding

Information


Dato

8. oktober 2026

Tid

09:00 - 10:00

Adresse

Virtuelt
Online

Pris

Gratis

Arrangør

DFM