LOG IND     UDSKRIV     SEND

> >

Aktuelle arrangementer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Faglige artikler

FM Update


FORSIDE

DFM NETVÆRKS ÅRSKONFERENCE

AKTUELLE ARRANGEMENTER

DRIFTSHERREPRISEN

BLIV MEDLEM AF DFM NETVÆRK

OM DFM NETVÆRK

ARTIKLER

DFM NETVÆRKS UDVALG

NETVÆRK I NETVÆRKET

OM FM - FACILITIES MANAGEMENT

FM - LITTERATUR

FM EFTERUDDANNELSE

DFM BENCHMARKING

KONTAKT

KUN FOR MEDLEMMER AF DFM NETVÆRK



Driftsherreprisen 2008

Tetra Pak er kendt verden over for innovative emballeringsløsninger til drikkevarer og fødevarer. Men det er ikke blot på sine produkter og licenser, at Tetra Pak tjener penge.

Gennem en fuldstændig gennemført facilities management har Tetra Pak trimmet hele sin resurseforvaltning til at understøtte de værdiskabende aktiviteter – på en måde, så resurseforvaltningen i sig selv bliver værdiskabende!

Tetra Pak Business Service er et mønstereksempel på, hvad en virksomhed – med den rette strategiske forankring og ledelse – kan opnå gennem facilities management. Og lederen af FM-organisationen, indkøbsdirektør Sture Karlsson, deler gerne ud af Tetra Paks erfaringer.

Startskud på tættere FM-samarbejde over Sundet
Skåne og Sjælland rykkede endnu et par skridt tættere hinanden, da Driftsherreprisen 2008 21. november blev overrakt Sture Karlsson og hans hold fra Tetra Pak Business Service.

Skåne og Sjælland har meget til fælles, og på mange områder sker der i disse år en sammensmeltning hen imod én samlet region. Det vil vi gerne bidrage til, sagde BoligfondenKubens bestyrelsesformand, Keld Fuhr.

Mogens Kornbo - formanden for Dansk Facilities Management netværk - tog tråden op: Vi kan lære meget at hinanden over Sundet, og vi vil i DFM-net gerne være med til at lukke regionen op, sagde Mogens Kornbo for hvem det var lidt af en øjenåbner at besøge Sture Karlsson og Tetra Pak:

Forbilledlig Facilities management er et fantastisk værktøj for ledelsen af en virksomhed. Det kan vende traditionelle driftsudgifter til indtægter. Det kan gøre organisationen mere effektiv, udnytte dens resurser bedre - og samtidig skabe bedre trivsel. Alt det har I vist i Tetra Pak.

Og I giver gerne jeres erfaringer fra jer. I inviterer til samarbejde om at udvikle FM, og I er nysgerrige på andres erfaringer. Den åbenhed og ildhu, I viser, er forbilledlig. Så da det kom til stykket, var det ikke så svært at afgøre, hvem der havde fortjent Driftsherreprisen 2008, sagde Mogens Kornbo

Læren fra juleskinken Sture Karlsson, direktør for Tetra Pak Business Service, kvitterede med en lille anekdote om juleskinken hjemme hos svigermor:

Hvert år til Jul skar hun troligt et stykke af skinken i hver ende, inden hun satte den i ovnen. Et år spurgte jeg hende, hvorfor hun gjorde det. Jamen, sådan har jeg da altid gjort, svarede hun. Da jeg borede i det, viste det sig, at hun var begyndt at skære enderne af skinken, da hun som ung husmor for mange år siden fik sit første køkken med en lillebitte ovn, hvor der ikke var plads til skinken. Og det var hun så fortsat med, da hun for mange år siden var flyttet i hus med en meget større ovn.

Historien kan lære os, at man altid skal stille spørgsmål ved det man gør - og hvorfor man gør sådan. For vi har alle sammen en tilbøjelighed til at fastholde bestemte måder at gøre tingene på, selv om rationalet bag det for længst er forsvundet, sagde Sture Karlsson og dedikerede Driftsherreprisen til alle sine 180 medarbejdere - og til ledelsen i Tetra Pak, som har givet os troen, støtten og tilliden til at gøre det, vi har gjort. For det tager tid og koster mange kræfter, før man kan høste gevinsterne.

Det var en vanskelig opgave at udpege modtageren af Driftsherreprisen i år. Der var flere rigtig kvalificerede bud på hvem der skulle have prisen. Men efter debat i udvælgelseskomiteen, der har medlemmer fra hhv. DFM-netværk og BoligfondenKuben, samt opfølgende interviews, besluttede komiteen, at prisen denne gang skulle over på den anden side af Øresund, nærmere betegnet til Lund, hvor Tetra Pak har hovedkvarter.

Her har indkøbsdirektør Sture Karlsson igennem nogle år sammen med sin stab, opbygget en mønsterværdig FM organisation, som de kalder Business Support. Tetra Pak er en virksomhed, der har haft konstant fokus på FM og udviklet denne del af organisationen til en yderst professionel FM-herre/driftsherre.

Tetrapak har igennem hele forløbet både delt ud af egne erfaringer og inviteret andre virksomheder ind til vidensdeling. Tetrapak er en virksomhed, hvor FM anvendes som strategisk ledelsesværktøj, og hvor FM indgår på ”aktivsiden” i dagligdagen. Her er udgift vendt til merværdi og FM er kommet op i værdikæden.

Dette er blandt gennemført ved rationalisering og forenkling af processer, ved at tilpasse kvalitetsniveauet af de enkelte ydelser (kalibrere) sammen med kunderne/brugerne, således at det efterspurgte niveau og ikke nødvendigvis det højeste niveau rammes. Etablering af call center med et telefonnummer, har været medvirkende til forøget tilfredshed, gennemsigtighed og synlighed i virksomheden.

Der samarbejdes løbende med andre store virksomheder og der benchmarkes, således at man hele tiden har styr på hvor man er placeret. Processerne er systematiseret og består af 8 trin, som er indarbejdet og som successivt bliver udviklet.

For at dokumentere skabelsen af værdi for virksomheden, føres der bl.a. logbog som holder øje med udviklingen og dokumenterer forbedringer, besparelser, forenklinger etc. Man anvender et begreb kaldet PITCH – Processing Improvement Through Cost Handling and added value.

Man har i Business Support 3 strategiske prioriteringsområder:

(Focus) Fokusering på kernevirksomheden – gøre det vi er bedst til
(Emphasize) Arbejde med ”mere for mindre” og fokusere på kost effektivitet
(Drive) Gøre det vi gør bedre, billigere og hurtigere. Mindske omkostningerne, øge værdien og vælge det rette serviceniveau
Alt i alt er der meget inspiration at hente for danske Facilities Management organisationer i den systematiske og åbne måde Tetra Pak har udviklet sig. Dette er også dokumenteret gennem en række virksomhedscase beskrivelser, artikler, foredrag etc.

Så det er med stor glæde at bedømmelsesudvalget i år giver prisen til Tetra Paks Business Support og Sture Karlsson samt hans team.

Priskomiteen v. Kjeld Nielsen, DFM-net




DFM netværk - Borupvang 3 - DK-2750 Ballerup - Email: dfm@dfm-net.dk - Telefon: + 45 31 38 01 98